30 procent mere overskud på 30 dage

af Peter Maxsø

“Mennesker der trives har overskud. Mennesker med overskud skaber resultater for sig selv og for andre.”

De fleste mennesker, vi arbejder med, vil gerne have mere overskud i det daglige. Overskud kan synes svært at opnå, især hvis man i forvejen er i underskud. Men det behøver ikke være så svært. Kunsten er at tage de første skridt. Og der findes 3 meget enkle og effektive skridt i retning mod overskud. Kost, motion og hvile. Så enkelt kan det gøres. Sørg for en god døgnrytme, hvor både søvnen og pauserne er veltilrettelagte og systematiske. Sørg for 3 gode og regelmæssige måltider. Og dyrk motion jævnligt og struktureret.

Hvis du følger den simple opskrift får du med garanti 30 procent mere overskud på 30 dage. Det er næsten at sammenligne med en matematisk formel. Og selvfølgelig kun næsten, for naturligvis vil der være mange andre faktorer, der spiller ind.
Men undersøgelser fremhæver gang på gang ovenstående råd som væsentlige for at leve et liv med overskud, trivsel, glæde, ro og robusthed.

Vores erfaring kommer fra deltagere på vores kurser og uddannelser, samt de mennesker, der kommer i individuelle forløb. Størstedelen af disse kunder nævner ofte og samstemmende kost, motion og hvile som primære indsatsområder for at få fyldt ressourcebrønden op.

Fyld ressourcebrønden op

Ressourcebrønden er en enkel model og et billede på, at du kan opleve faktorer som henholdsvis nærende og drænende. At du kan få tilført ressourcer i visse sammenhænge og opleve, at dine ressourcer bliver ledt væk fra dig i andre.

For at bruge Ressourcebrønden bedst muligt kan du lave en personlig Trivselsanalyse. En ressourceafdækning, hvor du henholdsvis lister det, du oplever som nærende, og det du oplever som drænende. Ved at identificere disse faktorer kan du over tid klassificere dem som sjældent eller hyppigt forekommende, og som havende en stor effekt eller mindre effekt. Se illustrationen her under.














Klassificer det, som giver og dræner energi

Her fra kan du begynde at prioritere mere hensigtsmæssigt og lave en plan, som du kan eksekvere og hen ad vejen evaluere.

På den måde har du 5 enkle trin til blive mere opmærksom på, hvad der virker for dig:

1. Identificere: Hvilke faktorer giver dig overskud?
2. Klassificere: Hvor ofte optræder disse faktorer i dit liv?
3. Prioritere: Hvilke faktorer ønsker du optræder oftere i dit liv?
4. Eksekvere: Hvornår, hvor og hvordan vil du praktisere hvilke aktiviteter?
5. Evaluere: Hvad har virket godt i en given periode? Hvad kan du med fordel gøre anderledes?

Hvile

Som sagt peger vores pil ofte i retning af kost, motion og hvile som nærende og ressourceoptimerende faktorer. Du kan læse meget mere om hvile i indlægget Slap dog af! – Og værn om pauserne. Men hvad det indlæg ikke berører er søvnrytmen.

Mange mennesker oplever deres søvnrytme som ustabil og drænende, når de har en periode med underskud, og tager gerne en god og stabil søvnrytme for givet, når det hele bare kører.

For lidt eller dårlig søvn kan medføre:

• Dårligt humør
• Irritation over småting
• Dårlig hukommelse
• Koncentrationsbesvær
• Kort lunte
• Dårlig coping med ydre pres og krav

Det er væsentligt at huske på er forebyggelse af en dårlig søvnrytme ved at vedligeholde en god. At det er sværere at genoprette balancen, når ’skaden’ er sket, mens det er langt lettere at vedligeholde og sørge for en god nats søvn så ofte som muligt. Husk at give rytmen tid til at forme. Hvis du har et søvnunderskud, når du starter, skal det først indhentes, inden din rytme kan falde helt på plads.

Et godt råd er at gå i seng på samme tid så ofte som muligt. Du kan eventuelt overveje at stille vækkeuret til at ringe om aftenen på det tidspunkt, hvor du gerne vil gå i seng. På den måde bliver du mindet om, at påbegynde indflyvningen til drømmeland.

Et andet godt råd er at sørge for at vanerne omkring såvel sengetid som morgenstund er rolige og rituelle. Det er eksempelvis ikke smart at se TV og arbejde lige inden sengetid. Det er på samme måde heller ikke den bedste idé at begynde dagen med stress og jag. Sæt tid af til dagen både begynder og slutter med nogle vaner, som er gode og nærende for dig. Det gavner dit søvnmønster.

Hvis du har problemer med at falde i søvn kan du lave afspændingsøvelser og små meditationer etc. Det vigtigste omkring et godt søvnmønster er strukturen og stabiliteten i vanerne.

Kost

Du kan læse meget mere om kostens betydning for dit overskud i indlægget God kost – Bedre ledelse. En god pointe som tåler gentagelse er, at foruden betydningen af 3 gode og regelmæssige måltider, er begrænsningen af stimulanser som kaffe, alkohol, cigaretter og sukker en særdeles givende metode til at øge dit overskud.

Stimulanser har på den korte bane en tendens til at give os følelsen af at få et kick, mens det på den længere bane har en negativ effekt, og medfører en række af bieffekter, der direkte dræner os. Der er ikke noget godt at sige om kaffe, alkohol, cigaretter og sukker i henhold til at øge dit overskud. Men det kan være hyggeligt at belønne sig selv med stimulanser, og det har en stor social positiv effekt, som ikke skal glemmes. Blot skal forbruget begrænses til absolut nødvendigt, og om muligt i 30 dage være helt på standby, hvis du vil have 30 procent mere overskud.

Motion

Motion spiller ofte en vigtig rolle når ressourcebrønnen skal fyldes. Mange læger og andre eksperter udråber faktisk motion til at være den mest effektive vej til at håndtere for meget stress og øge dit overskud. Der findes ikke en enkeltstående faktor, der har større betydning for at optimere vores ressourcer og give os følelsen af velvære og trivsel.

6 grunde til at dyrke jævnlig motion. Motion:

1. Forebygger og hæmmer stress
2. Styrker immunforsvaret og forebygger sygdomme
3. Styrker led og muskler
4. Understøtter vægttab
5. Er basis for en god og sund livsstil
6. Giver velvære og energi, som igen giver overskud og glæde

7 enkle forslag til hverdagen. Det behøver ikke være så svært:

1. Tag trappen i stedet for elevatoren
2. Tag cyklen på arbejde
3. Gå rundt, når du taler i telefon
4. Leg aktivt med børnene og hunden
5. Lav havearbejde
6. Gør rent
7. Find den sportsgren, der passer dig bedst, og find en eller flere at dyrke den med

Få 30% mere overskud
- Hvis du i 30 dage sørger for at:

• Holde 5-10 minutters pause i timen
• Sove mellem 6-8 timer i en god stabil døgnrytme
• Spise 3 gode og regelmæssige måltider
• Undgå stimulanser som kaffe, alkohol, cigaretter og sukker
• Dyrke motion, hvad der svarer til ½ times løb 3-4 gange om ugen

Og samtidig sørger for at have givende samvær med andre mennesker i 30 dage, så vil du med garanti opleve, at dit overskud stiger med 30 procent.

God fornøjelse med dit nye overskud!

Hall of Fame – Lær af dine idoler

af Peter Maxsø

Tænk tilbage på dengang du med stor beundring og fascination enten havde idolplakater hængende på væggen derhjemme, eller klistrede bøger til med mærker af dine helte og heltinder. Da du med store øjne sad klistret til skærmen, når dine forbilleder tonede frem på TV, eller når du med et sug i maven tænkte på muligheden for en dag at møde lige netop ham eller hende, som gav dig dette sug og skabte drømme og visioner.

Der var en tiltrækning, en spontan begejstring, en opfattelse af, at disse mennesker eller figurer nærmest havde superkræfter. Nuvel, i visse tilfælde havde de jo superkræfter, når det enten var Batman eller andre eventyrfigurer, der var hængt op på væggene eller prydede forsiden af samlemappen. Og uanfægtet om det var virkelige mennesker eller tegneseriefigurer, så ville disse superkræfter være de mest attråværdige selv at besidde.

Hvor er de helte i dit liv i dag? Nok ikke på væggene i form af plakater, eller som klistermærker på attachemappen. Der er måske et par managementbøger på hylderne, der rummer samme begejstrede fascination og beundring af forfatternes vise ord. Men hvor ofte reflekterer du over, hvilke personer og figurer, der kan inspirere dig og styrke dit lederskab?

Det kan være en givende øvelse at tænke over sine helte og heltinder. At give sig tid til at finde sine idoler og forbilleder, og derefter overveje på hvilken måde denne fascination og beundring kan udvide ens horisont og styrke ens kompetencer som leder.

Hall of Fame

Hall of Fame er en øvelse, der kan bruges til at kortlægge, hvilke forbilleder, du har i forskellige sammenhænge. Det kan være med fokus på de ledere, du har mødt i dit liv, og som du beundrer. Det kan også laves med de formidlere, du beundrer og så fremdeles.

Forleden udtalte tennisstjernen Caroline Wozniacki, at hendes mål er at blive verdens bedste tennisspiller. Hun blev spurgt om, hvad der skulle til, og svarede at hun havde studeret sine kollegaer i branchen, og fundet dem, der hver især besidder en ’superkraft’, som hun gerne vil lære af. Hver især fortjener de så at sige en plads i hendes Hall of Fame for hver deres særlige egenskab. En af kollegaerne har en vilje udover det sædvanlige, en anden har en forhånd i særklasse, en tredje et bevægelsesmønster, der får alle andre til at blegne, mens en fjerde har en positiv ånd, der gang på gang giver hende succes og gode resultater.

Nu er det en tilsnigelse at tillægge Wozniacki, at hun har lavet sin egen Hall of Fame. Det er en fortolkning lavet til denne lejlighed for at illustrere, hvordan det kan gøres. Hun har bevidst og koncentreret tænkt over, hvilke forbilleder, der kan inspirere hende til succes. Hun har sat ansigt og egenskab på det store begreb om at ville blive bedre. Hun har navngivet sine udviklingsområder og fokuspunkter ved at personificere dem, og det kan give vores bevidsthed en retning og et meget specifikt inspirationsmoment.

På samme måde kan du sætte navne og ansigt på de mennesker og figurer, som du mener kan være i din Hall of Fame.

High Performance

Alt i alt gælder det om at finde frem til den ideelle præstationstilstand. Det hedder i visse traditioner indenfor managementindustrien at kortlægge et High Performance Pattern, eller et mønster for at kunne yde optimalt for bruge en dansk formulering.

Optimal ydeevne er ikke nødvendigvis at kunne løbe hurtigere og præstere mere rent kvantitativt. Det handler i højere grad om at præstere godt, rigtigt og smart. Det handler om balancen mellem et kvantitativ og et kvalitativt udgangspunkt.

Ved at afkode et mønster for High Performance kan man finde frem til DNA’et for netop den funktion, man ønsker at blive bedre til at bestride. Det kan bruges til alt fra at kortlægge billedet af den ultimative facilitator, den ultimative leder og den sublime formidler, til at lære at spille golf eller tennis ved studere, hvad de bedste på deres felt gør.

5 spørgsmål til dig:

"Hvem beundrer du på dit felt?"
"Hvorfor beundrer du lige netop ham eller hende?"
Og hvis det er specifikt indenfor ledelse:
"Hvad kendetegner en god leder?"
"Hvilke kvaliteter og kompetencer bestrider den ultimative leder?"
Og ikke mindst:
"Hvem skal i din Hall of Fame og hvorfor?"

Brug 10 minutter, sæt dig ned med papir og plyant og prøv at besvare hvert af spørgsmålende herover.

Og hvis du vil dele dine svar med os andre her i kommentarerne, ville det være super cool.

Trådløst lederskab

af Peter Maxsø

Hver eneste gang vi går ind i et lokale med trådløst Internet er det det mest naturlige i Verden, at vi kort tid efter kan være online og surfe rundt på vores yndlingssider og blive opdateret om nyheder og anden relevant viden. Og det selvom routeren er et helt andet sted i huset eller sågar i en anden bygning.

Vi stiller ingen uddybende spørgsmål eller undrer os over, hvordan elektriske bølger kan rejse gennem vægge og mure. Vi tager det blot for givet.

Tænk hvis vi på samme måde udsender bølger og elektriske impulser, der kan opfanges af de modtagere, der nu måtte være for den slags. Tænk, hvis dit lederskab går gennem vægge og mure? Tænk, hvis dit humør, dine holdninger og din energi siver gennem organisationen på tværs af etager og på trods af lukkede døre?

Det efterlader dig med et ansvar for at udstråle og udsende de rigtige bølger. Du kan med andre ord sende på den rigtige frekvens og have styr på dit netværk, hvis du vil have optimal modtagelse og størst mulig effekt af dit lederskab.

Sukker eller eddike i det fælles bæger?
Faktum er, at stemninger smitter. Andre menneskers fysiske og psykiske tilstand påvirker dig, ligesom du påvirker dem. Alt i alt giver det på samme tid en enestående mulighed for og en stor forpligtelse i at afsende og udstråle de tanker, holdninger og bølger, som du ønsker at sprede og smitte andre med. Og det endda selvom du sidder bag en lukket dør. For selvom du umiddelbart inden du går ind eller ud af en dør, kan tvinge dig selv til at se ud, som om du har det bedre, end tilfældet er, så opfanger vi andre dit humør.

Vores sanseapparat og evne til at læse andre mennesker er langt mere udviklet, end vi som regel går rundt og forestiller os. Vi kender godt til følelsen af at gå enten drænet eller næret fra et møde eller en samtale med kollegaerne. Det er et godt eksempel på, hvordan vi tolker og opfanger andres signaler og lader os påvirke i en udtalt grad, der er med til efterfølgende at skabe et skifte i vores egen tilstand. Vi smitter hinanden.

Og hvor udspringer ansvaret så for enten at skabe drænende eller nærende stemninger og arbejdsmiljøer? Den er selvfølgelig hele tiden til stede i os selv og andre. Vi kan vælge at putte sukker eller eddike i det fælles bæger, som en af vores kursister udtalte engang.

Lederen som sendemast
Tænk i første omgang over, hvordan du sender bølger ud næste gang du sidder til et møde eller i en samtale. Hav bevidstheden om, at de mennesker du sidder med bliver påvirket af de ting du siger og gør. Og ret derefter opmærksomheden mod, at de kollegaer, der ikke er med til mødet også opfanger signalerne. At vi sanser og oplever langt mere end vi lige kan se. At stemninger siver gennem vægge og døre.

Tænk dernæst over, hvilke bølger du sender gennem væggene næste gang du sidder på dit kontor bag lukket dør. Bare vær opmærksom. Mærk efter om det betyder noget for din egen tilstand. Om ansvaret for at sende de rigtige bølger ud oven i købet - ud over at gavne fællesskabet - også har en fremmende effekt på din egen trivsel.

10 lederdyder – Nr. 4 Visdom

af Peter Maxsø

“The fool wonders, the wise man asks”
- Benjamin Disraeli

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt.

Visdom er på linje med to af de tidligere beskrevet dyder - mod og mådehold - en af de 4 Kardinaldyder. Den sidste er retfærdighed. Som nævnt under mådehold sammenfatter Sokrates Kardinaldyderne i en metafor, hvor mådehold knytter sig til maven, mod til brystet og visdom til hovedet. Hovedet, hvor fornuften råder. Her skal vores rationelle evner og skarpe dømmekraft være med til at balancere livets utallige valg, og sørge for, at vi holder kursen og agerer menneskeligt og dydigt.

Sproghistorisk er visdom af fællesgermansk oprindelse, og ordet vis kan både oversættes med at være vidende og at være klog. Visdom kan derfor i vores perspektiv associeres med klogskab, erfaring og evnen til at overskue komplekse situationer. En dyd vi har brug for hver dag, hvad enten ledere skal løse presserende opgaver, udtænke nye løsninger, varetage den daglige drift osv. Vi har hele tiden brug for klogskab, erfaring og evnen til at overskue komplekse situationer. Vi har brug for visdommens kraft.

Oraklet i Delfi

At være vis er gennem livserfaring at have opnået indsigt og indre modenhed.

I det antikke Grækenland var visdommen især relateret til oraklet i Delfi. Ordet orakel siger nærmest sig selv, at det har noget at gøre med visdom. Et orakel er en person eller institution, der betragtes som kilde til visdom eller som fremsiger profetier om menneskers skæbne eller lignende. Ordet orakel er afledt af det latinske ord orare, der betyder “at tale”.

Oraklet i Delfi hørte til i et tempel, som var grundlagt af Apollon, og på gavlen tronede han frem ledsaget af inskriptionen ”Kend dig selv”, eller på originalsproget, ”Gnothi seauton”. Det henviser til påbuddet om, at kende sig selv og sine vaner, sin moral, sit temperament og i det hele taget dyrke selvindsigt som disciplin. At optræne visdommen og lære sig selv at kende for at kunne forstå andre mennesker. Ved at opdage egne mønstre, tanker, reaktioner, følelser osv., lagres refleksionerne som vise indsigter og modenhed. En indsigt og modenhed som kan bruges til at ‘læse’ andre mennesker og situationer.

Det er selvfølgelig ikke alles store passion og interesse at dyrke selvindsigt og søge visdom, men især filosofferne såvel dengang som i dag må siges at være nogle af de grupper af mennesker, der aktivt søger at forstå visdommens kilde og væsenskerne.

Kærlighed til visdommen
Ordet filosofi kommer af det græske ‘philosophia’, der er en sammenstilling af ordet philo, der betyder kærlighed – den mere venskabelige af slagsen vel at mærke – og ordet “sophia”, der betyder visdom.

I dag kan kærligheden til visdommen ofte ende med at blive opfattet som nørderi. At være opslugt og hengivet til en særlig disciplin eller et emne. Godt nok er filosoffer i dag blevet en mere efterspurgt ’vare’ i erhvervslivet, fordi de ofte kan bidrage med betragtninger på mere komplekse situationer. Filosofferne er så at sige trænet i at reflektere og benytte visdommens særlige kraft. Men andre vise grupper har ikke den samme status.

Det være sig de ældre mennesker, der enten er ude af arbejdsmarkedet eller på vej ud. Selvom betegnelsen ’Det grå guld’ er ganske værdsættende er det ikke altid, at segmentet af seniorer i erhvervslivet bliver mødt med den respekt og anerkendelse, som de alene i kraft af deres visdom bør nyde godt af. Tænk hvis vi i langt højere grad lader ’Det grå guld’ blive vise mænd og kvinder, vi adspørger i mange organisationsanliggender. Hver virksomhed bør jo have et tempel med et panel af orakler, der kan rådspørges i diverse sammenhænge. Et slags etisk råd, der kan ytre sig om, hvad der er godt og rigtigt at gøre, når et valg skal træffes.

En anden gruppe af vise mennesker er dem, vi gerne specifikt kalder nørder. Mennesker, der har en lidenskabelig og engageret tilgang til et emne eller en færdighed. De besidder viden om deres specialer, og bør netop derfor hyldes for deres særlige visdom. Eller som Søren Rasted fra Aqua er citeret for at sige: ”Vær god ved nørden. En dag kan det være, at du ender med at arbejde for ham eller hende.”

Kolbs Læringscirkel
En mere teoretisk tilgang til at tilegne sig visdom er Kolbs sammenfatning i en såkaldt Læringscirkel. Kolbs Læringscirkel er en metode til at forstå de processer, der ligger til grund for læring. Kolb inddelte denne proces i fire faser: oplevelse, refleksion, ny teori og implementering.

• Fase 1: Vær åben, nysgerrig og ikke-dømmende. Vær stille, lyt og husk. Det handler om erfaring.
• Fase 2: Reflekter over, hvad der skete og hvorfor. Det drejer sig om bevidst stillingtagen, og om fokuseret opmærksomhed.
• Fase 3: Skab en teori på baggrund af de konkrete erfaringer.
• Fase 4: Opstil dit eget forsøg, og begynd implementeringen ved at praktisere og afprøve den ny teori.

Når den teori er implementeret, og man er gået fra bevidst inkompetent til bevidst kompetent, og sågar til ubevidst kompetent, så sidder det hele på rygraden, og man bliver en værdig læremester, der kan undervise andre, og give visdommen videre.

“In seeking wisdom, the first step is silence; the second, listening; the third, remembering; the fourth, practicing; the fifth, teaching others”
- Solomon ibn Gabirol.

Midt i hele denne mere teoretiske tilgang til visdom og læring, så kan der være en kærkommen lethed over at vende blikket mod de skikkelser, der repræsenterer visdom. Det giver dyden et ‘menneskeligt ansigt’. Et mere konkret udtryk. Tænk på figurer som Dalai Lama, Jesus og Peter Plys. At have deres ‘ansigt’ på nethinden giver visdommen et levende billede, som både rummer lethed, glæde og kærlighed.

Som citatet i starten indikerer stiller den vise person flere spørgsmål, end han eller hun giver svar. Den vise ved, at belærende adfærd ikke altid er lige konstruktivt. Det handler snarere om at plante lysten til at ville tilegne sig visdom gennem egen praksis og erfaring.

En god metode til at dyrke visdommens særlige væsen er nemlig at reflektere over egen praksis. Sæt tid af til at tænke og mærke efter, og vende og dreje din moral, dit temperament, dine reaktioner, dit verdensbillede osv. Læs bøger. Gå i teatret. Lyt til musik. Tal med mennesker, der fascinerer dig. Gå lange ture. Mediter. Bevæg dig. Dans. Tal med dig selv. Lyt til dig selv. Kend dig selv. Visdommen er derinde. Dyrk den.

Du kan læse om de 3 foregående lederdyder her:

1. Høflighed
2. Tapperhed
3. Mådehold

Vend spiralen

af
Peter Maxsø

I arbejdet med organisationsudvikling støder jeg ofte på metaforerne negative og positive spiraler som beskrivelse af stemninger og tendenser i arbejdsmiljøet. At kunne påvirke disse spiraler og vende stemningen er en stærk evne hos en leder. Evnen til at stoppe den sociale virus, inden den bliver til en regulær epidemi. Det kan være, når sladderen, brokkeriet, manglende motivation eller andre drænende strømninger sætter sig igennem blandt kollegaerne.

Et af redskaberne bag disse evner handler om at sætte ekstra fokus på den måde, vi taler sammen på, og være opmærksom på de tanker, der er i omløb. Noget vi kan hente inspiration til fra den teoretiske retning “socialkonstruktionisme“, som tager udgangspunkt i at virkeligheden primært skabes af sproget og måden vi taler sammen om verden og tingene på. Med andre ord bruger en socialkonstruktionist sproget som værktøj til at skabe ændringer i virkeligheden.

En af svaghederne ved socialkonstruktionisme er dog, at teorien ikke bygger på, “hvad der er”, men kun på hvordan vi taler om det. En svaghed, der også kan ses i et positivt lys, da denne fokusering på “hvordan vi taler om det” har skabt stor inspiration hos især konsulenter og psykologer til at facilitere ændringer af sproget i forbindelse med forandringer i organisationer og virksomheder.

Anerkendende udforskning (AI)
Når forandringer sætter sig igennem i en organisatorisk sammenhæng kan vi vælge at møde dem på forskellig vis. Socialkonstruktionismen har i den kontekst kastet flere traditioner af sig, hvoraf ’anerkendende udforskning’ eller ’værdsættende undersøgelse’ om man vil (på engelsk Appreciative Inquiry), især har rodfæstet sig blandt mange ledere og konsulenter. Den anerkendende udforskning fokuserer på muligheder og løsninger frem for problemer og begrænsninger.

Med andre ord kan vi vende spiraler ved at vende vores måde at tale om tingene på. Vores ordvalg kan i høj grad både dræne og nære vores oplevelse af vores indre og ydre verden. Et godt og aktuelt eksempel er måden, vi taler om en krise på. Er krisen en situation, som er frygtindgydende og urovækkende, eller er det en situation, der er spændende og udfordrende?

Men der er selvfølgelig mange andre forandringer, som kræver ekstra fokus på tanker, sprog og fælles begreber. Det være sig fusioner, rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, samarbejdsvanskeligheder, sygefravær, stress osv.

Mod solen
At fokusere på muligheder frem for begrænsninger kaldes af og til også for en heliotropisk tilgang til organisationsudvikling. Heliotropisme er et begreb, der betyder planters evne til at orientere sig i forhold til sollyset. Ligesom blomster og træer næres ved solens lys og ofte vender sig i dens retning, vokser vi som mennesker ligeledes ved tanken om det lyse, det varme og det nærende. Vi kan sagtens udvikle os under pres og i mørke, men vi stimuleres bedst via positiv påvirkning.

Det udgør en modvægt til den kulturelle antagelse om, at den effektive og rationelle vej til udvikling bedst foldes ud ved at tale om problemer. Men at fokusere på problemløsning er kun en del af kunsten at udvikle sig. Den anden del drejer sig om at dvæle ved det velfungerende - det, der lykkes godt for os. Vi skal derfor se på, hvad der fungerer, hvad vi er stolte af, hvad der virker og hvad vi ønsker mere af.

5D-modellen
5D-modellen er en specifik metode til at arbejde med at påvirke forandringer og vende spiraler. 5D dækker over 5 trin, der på engelsk alle begynder med bogstavet D. Definition, Discovery, Dream, Design og Delivery (visse fraktioner i tolkningen af traditionen bruger i stedet ordet Destiny i sidste og femte trin).

Definition: Til at begynde med bør 5D-modellen katalyseres med en rammesætning og formulering af et positivt fokus. Hvad skal ’barnet’ hedde? Hvad er overskriften for den proces, der søsættes.

Discovery: Herefter kan det være givende at opdage, hvad der virker i forvejen. Det være sig en undersøgelse af de bedste erfaringer og øjeblikke i forbindelse med det definerede fokus. Hvornår har der især været eksempler på succesfulde aktiviteter og handlinger, der kunne danne forbillede for ønsket om forandring. Det er en identifikation af organisatoriske processer, der fungerer godt.

Dream: Når vi dernæst begynder at drømme om en ønsket fremtid, så er spørgsmålene centreret om, hvad der er en attraktiv tilstand at opnå? Hvad kan det drives det til, hvis potentialet udnyttes optimalt? Der produceres forestillinger om processer, der vil fungere godt i fremtiden.

Design: Således glider processen naturligt over i en skærpelse og en konkretisering af, hvordan organisationen, relationerne og arbejdsdagen ser ud, når de bedste rammer skabes for at sætte potentialet fri? Der foretages en nærmere planlægning og prioritering af processer, der vil fungere godt.

Delivery: Og slutteligt er sidste trin i modellen en fase, hvor designet skal realiseres. Spørgsmålene går på, hvordan billedet af fremtiden udkrystalliseres, samt hvem der gør hvad hvornår og hvordan? En god og gedigen eksekvering og implementering af de foreslåede handleplaner.

Det er 5 enkle og effektfulde trin, der kan medvirke til at vende spiraler og skabe en stemning, der i højere grad er nærende og givende. Et værktøj til at påvirke strømninger og tendenser i arbejdsmiljøet, så tanker, sprog og fælles begreber kan pege i en løsningsorienteret retning, hvor problemer bliver sekundære og motiverende udviklingsplaner i stedet tager rampelyset.

Trivselspillen - garanteret placeboeffekt

af
Peter Maxsø

75% af arbejdsstyrken hævder i dag at være stressede. Arbejdsmiljøforskere mener, at stress i fremtiden vil kræve flere dødsofre end kræft. Fra december 2005 blev psykisk arbejdsmiljø højprioritetsområde for regeringens arbejdsmiljøpolitik.

Fænomenet ’stress’ har i mange år aldrig fået større mediemæssig eller politisk omtale. Den store opmærksomhed viderefører imidlertid ukritisk myten om stress som en sygdom, der omtales negativt. Trivselskompagniet ser helhedsorienteret på stressproblematikken: Fokus bør være på optimere de ressourcer, som skal bruges i håndteringen af stress.

Som kommentar til den stigende tro på lappeløsninger og symptombehandling lancerer Trivselskompagniet Trivselspillen™. Konceptet er et oplæg til debat om tankens og viljens kraft. Vejen til trivsel går via ønsket og beslutningen om at tage ansvar for sit eget velbefindende og proaktivt søge at optimere sine personlige ressourcer.

Om Trivselspillen™ - det med småt

Tabletten indeholder 100% kalk. Giver lindring ved mangel på trivsel. Dosis: 1 tablet 1 gang i livet. Forsigtig ved manglende tro på gode ting i livet. Bør ikke indtages ved skepsis over for tankens kraft. Bør ikke benyttes sammen med anden livsstilsmedicin. Kan give kontraindikationer. Opbevares tilgængeligt for alle.

Hvis du har yderligere interesse i trivsel kontakt da tidl. Trivselskompagniet. nu Johansen & Maxsø Tlf. 7020 0929.

10 lederdyder – Nr. 3 Mådehold af Peter Maxsø

af
Peter Maxsø

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt.

Mådehold er balance. Man skal kende grænserne, så man hverken er for rig eller fattig, for sulten eller for mæt, for glad eller for trist. Man bør nemlig ikke lade sig styre af én bestemt følelse, men hellere leve på den gyldne middelvej, hvor tingene går op i en højere enhed. I det spændingsfelt, hvor lidt af det hele bliver til en harmonisk helhed.

Balance og ligevægt
Mådehold er - på linje med dyden mod i indlæg 2 - en af de fire kardinaldyder (de to andre er visdom og retfærdighed). Mådehold handler om balance og ligevægt. At holde måde associeres med at bedømme, overveje, måle og veje. Det kan forveksles med tilbageholdenhed og selvudslettelse, og det bliver ofte sat i forbindelse med at skulle beherske sig selv. Det kan ledes tilbage til antikken og Sokrates’ beskrivelse af kardinaldyderne, hvor retfærdighed knyttes til de 3 andre dyder på følgende måde: Til maven hører de lavere følelser som sult, begær og dovenskab, og disse skal styres af mådehold. Til brystet hører de høje følelser som vrede og aggressivitet, og disse skal styres af mod. Mens fornuften hører til hovedet, og her skal visdommen regerer.

Thomas Aquinas er citeret for at sige at ”Mådehold er den sværeste af kardinaldyderne at leve op til”. Mod, visdom og retfærdighed er mere beundringsværdige, mens mådehold rører ved alle drifterne, hvad enten der er tale om mad, drikke og seksualitet, og disse er de stærke behov og derfor svære at beherske.

Det gigantiske supermarked
Mådehold er utvivlsomt moderation. Moderation i mange forskellige sammenhænge. Den moderation der eksempelvis gør det muligt at være herre over sine nydelser og undgå at blive slave af dem. Mådehold er hverken at forsage eller at begrænse nydelse. Det er ej heller et spørgsmål om mindre nydelse, men i højere grad et spørgsmål om bedre nydelse.

For vi bombarderes konstant med valg og muligheder, og må derfor tage stilling til vores behov hele tiden. Man kan nærmest kalde vores endeløse rækker af muligheder for ’Det gigantiske supermarked’.

Mådehold kan således være en dyd, der hjælper til at navigere i det enorme udbud af valg, som vi er stillet overfor i ’Det gigantiske supermarked’. Mådehold er modvægten til grådighed og griskhed. Det giver en sundere og mere reflekteret stillingtagen til at forbruge. Det uanfægtet om det er tale om forbrug af idéer, mennesker, ressourcer el. lign. Mådehold kan således være rettesnoren for at kræve en fornuftig tilgang til forbruget af andre menneskers tålmodighed, kreativitet, velvillighed osv. Hvorfor ikke appellere til at vi kvalitativt tager stilling til, hvor mange ressourcer vi forbruger på givne processer.

Så lidt som muligt - Så meget som nødvendigt

Land Rover har et slogan som vi af og til læner os op af. Det lyder i sin poetiske enkelhed: ’Så langsomt som muligt. Så hurtigt som nødvendigt’. I den her sammenhæng kunne man passende også operere med variablen: ’Så lidt som muligt. Så meget som nødvendigt’. Det sætter begrebet kvalitet på dagsordenen. For kan man forestille sig kvalitet i enorme mængder?

Dogmereglerne i dansk film var et udmærket eksempel på et moderne eksempel på professionelt og kunstnerisk mådehold. I den utrolige mængde af muligheder for at lave overflødighedshorn af film med visuelle og auditive virkemidler besluttede en række danske instruktører sig for at begrænse sig selv og underkaste sig tvungen knaphed for at få historien frem i lyset og dermed sætte kvaliteten af fortællingen i højsædet. Folkene bag valgte så at sige at forbruge effekter med en vis portion mådehold. Nogle vil mene for meget mådehold, men pointen blev fremført med sikker hånd og fast stemme.

På samme måde kan vi med stor fordel overveje, hvordan vi forbruger vores ressourcer i det daglige arbejde:

Antallet af møder vi afholder

Mængden af ord vi bruger

Tempoet vi bevæger os i

Antallet af beslutninger vi træffer

Mængden af valg vi skal tage stilling til

Mådehold kan være en dyd, der giver os nøglen til at balancere. Til at overveje og bedømme, hvornår besindigheden og beherskelsen bliver en styrke, og hvordan mådehold bliver adgangsbilletten til den gyldne middelvej.

Find links og mere inspiration i indlæggene: Begræns dig til success og Begræns din tid

Læs også de tidligere indlæg i serien om de ti lederdyder:

Nr. 1 Høflighed
Nr. 2 Tapperhed

3 stykker affald om dagen

af
Peter Maxsø

Når min kompagnon Heinrich Johansen om ikke så længe drager til Canada for at afvikle sommerlejr for danske teenagere, er det bl.a. for at lære dem, hvordan de kan passe på naturen. Et af turens ritualer er hver dag at samle mindst 3 stykker affald op. Affald der ligesom i Danmark ligger og flyder i vejgrøfter og skovbund.

De unge synes i starten, at det er en meget mærkelig opgave. Der skal derfor en vis tilvænning til. Men i gentagelsens hellige navn og tillige i konkurrence med de andre på sommerlejren, ender det med at blive en legende let aktivitet, som giver de unge en masse at tænke over og at tale om.

Mentalt og kulturelt affald

Jeg har i forskellige sammenhænge fortalt historien som et eksempel på at vende negative holdninger til positive handlinger. Og på det seneste har en analogi om at samle ’mentalt og kulturelt affald’ op på arbejdspladsen også taget form. For det kan være både akut givende og på sigt positivt selvforstærkende, at fjerne de små stykker affald inden de bliver til store bunker af skrald, hvad enten der er tale om materielle stumper af plastic og pap eller mentale og kulturelle strømninger af brok og sladder.

Små stykker mentalt og kulturelt affald er alt fra brok og sladder til bagtaleri, sarkasme og negative historier om egen og andres adfærd osv. Det ender med at ligge og flyde, uanset om vi kan se det eller ej. Og det bliver til bunker, som vi til sidst mister motivationen, arbejdsglæden og produktiviteten af at skulle forholde os til.

Stig af hærgebussen

Som med affaldet i de Canadiske skove, kan det være uendeligt let at ignorere og fralægge sig ansvaret for at fjerne det mentale og kulturelle affald. For undskyldningen bliver, at det ikke er ens ansvar at samle det op, når nu man ikke har smidt det. Men lur mig, om vi ikke alle i ny og næ får ramt ved siden af affaldsspanden, om vi ikke af og til taber noget ispapir ved iskiosken, eller om vi ikke smider små stykker et og andet her og der?

Det skulle være mærkeligt, om vi ikke på samme måde kan finde på at affeje ansvaret for sladder, brok, sarkasme og lignende som værende andres problem, mens vi i andre situationer bevidst eller ubevidst kommer til at bidrage til en negativ stemning eller negative udtalelser om os selv og andre. Vi kommer - som en af vores kursister udtalte - til at stige på hærgebussen.

Så stig af hærgebussen!

Tag ansvar!

Tag ansvaret for, at vi alle kan være så uopmærksomme at smide små stykker affald, og at det gælder om at fjerne det inden det bliver til bunker, uanset om affaldet oprindeligt var dit eller ej. Det er god karma. Det er en cirkelkomposition, hvor vi alle bidrager til at holde orden.

Hvis vi alle hver dag fjerner 3 stykker mentalt og kulturelt affald i form af brok, sladder, bagtaleri, sarkasme og negative holdninger, så kan vi få et arbejdsmiljø, der bærer præg af ordentlighed. Vi får en mental og kulturel hygiejne, der afspejler fælles ansvarlighed. Vi kunne måske ligefrem vælge at konkurrere om, hvem der kan samle mest skrald op! For ligesom med de unge på sommerlejr i Canadas skove får vi både noget at tænke over og at tale om.

10 lederdyder – Nr. 2 Tapperhed

af
Peter Maxsø

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt.

Som omtalt under dydernes historie i indlæg nr. 1 er begrebet Kardinaldyder et historisk fænomen, som har et par årtusinder på bagen, og blandt de 4 dyder er mod en af dem. I dette indlæg veksler jeg mellem at bruge både mod og tapperhed som synonymer.

Hvor høflighed er dydernes udspring, er mod og tapperhed sammen med besindighed dydernes betingelse. Uden besindighed ville dyderne være enten blide eller uregerlige. Uden tapperhed frygtsomme eller frygtløse.

Tapperhed og handlekraft

Tapperhed er en dyd når den motiveres af uegennytte eller altruisme. Tapperhed bliver for alvor moralsk agtværdig når handlingen gælder medmennesker eller en højere moralsk sag som retfærdighed eller frihed osv. Man kan filosofere over om virkeligt tapre mennesker handler for noget andet end den tapre handlings skønhed og godhed.

Tapperhed knytter sig til handlekraft og nuet. Man kan godt spille tapper omkring noget, men dø af skræk, når man står ansigt til ansigt med det. Og derfor bliver modet på mange måder nøglen til at tage de nødvendige konfrontationer. Til at gennemføre de forandringer, som uafværgeligt er en del af hverdagen i organisationer. Det kræver gennemslagskraft og tapperhed at stå foran ligesindede og ligeværdige mennesker at skulle kommunikere vanskelige og udfordrende budskaber såsom fyringer, omstruktureringer og nedskæringer.

Det kræver styrke at bygge bro over de kløfter, der kan opstå mellem mennesker i den gensidige kommunikation og forståelse. For det kræver sin mand og kvinde at skulle trænge igennem de mange filtre, der er hos de kollegaer, som hver dag har forventninger og med rette forhåbninger om et meningsfyldt arbejdsliv, der opfylder deres dybe behov for at blive set, hørt og forstået. Det kræver mod at overvinde den kulturelle blufærdighed og forlegenhed, der ofte omgiver et kollegialt fællesskab.

Denne forlegenhed og blufærdighed skal overvindes, når man eksempelvis skal foreslå tiltag om alt fra at fjerne wienerbrød til morgenmøderne, flytte pladser i kantinen, holde talerækkerne til møderne og sørge for frisk luft i storrumskontorerne.

Det kræver mod at rejse sig op og strække sig og lave en øvelse for at styrke ryggen, hvis kollegaerne lakonisk omtaler øvelsen som cirkusartisteri. Det kræver mod at vedblive med at drikke grøn the og spise salat, hvis sidemanden kalder ens forplejning for kaninføde. Og det kræver tapperhed at holde fast i en anerkendende og positiv tone, hvis teammedlemmerne sarkastisk omtaler ens kommunikation som hellig og frelst.

Det er de mekanismer, der afslører om man tør stå ved sine meningers mod. Om man vil kæmpe for det man har kært. Og det kræver tapperhed.

Tapperhed og beundring

Derfor er mod og tapperhed den mest beundrede dyd. Læg mærke til, hvor rørt man bliver, når andre tør stå op i mod uretfærdigheden eller uhensigtsmæssigheden. Når frontløberne frygtløst kaster sig ud i de første spæde skridt mod at vende en kultur eller skabe helt nye vaner. Der banker vores hjerter i respekt og hengivenhed overfor disse pionerer, der baner vejen for, at vi kan få et arbejdsliv med endnu mere trivsel. Og vi rejser os inspireret i beundring og går i deres fodspor, velvidende at næste gang kan det være os, der skal klæde os i tapperhedens gevandter og bryde gennem den usikkerhed og modstand, der kan blokerer en hel organisations tro på det gode, det sande og det skønne.

Når modstanden rammer og modet kræves, så gælder der nogle få og gode tips:

>>Stop op
>>Træk vejret
>>Kontakt frygten
>>Konfronter frygten
>>Stil spørgsmål til dig selv undervejs:

• Hvem er involveret?
• Hvad sker der lige nu?
• Hvor udspiller scenariet sig?
• Hvilken reaktion oplever du?

>>Accepter og indrøm
>>Forstå og lær af frygten

10 Lederdyder - Nr. 1 Høflighed

af
Peter Maxsø

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt. Når det kommer til knivens dyd er den uafhængig af, om den ligger i hånden på en morder eller en kok. Den bedste kniv er kendetegnet ved, at den skærer bedst. Menneskets særlige egenskab er at være menneskelig, og at være dydig bliver derfor en bestræbelse på at handle godt.

Dydernes historie

Babyer har givetvis ingen moral, men lærer om det onde (det man ikke må) og det der gør ondt (det farlige). Barnet lærer at skelne og begynder rejsen mod moralens tilblivelse. I begyndelsen er moral høflighed. Moral opstår som en inderliggjort høflighed. Høflighed (sådan gør man ikke) bliver til moral (sådan bør man ikke gøre). Gode manerer går forud for gode gerninger. Moral bliver således sjælens høflighed, personlig takt og indre etikette.

Allerede i Buddhismen blev en række centrale dyder beskrevet. Her var Gavmildhed, Tålmodighed, Flid, Koncentration og Visdom i fokus. Når disse dyder blev efterlevet var hypotesen, at det resulterede i indre rigdom, fred, værdighed, kontinuitet, forøget visdom og frihed.

Platon omtalte senere hen ofte kardinaldyderne Visdom, Retfærdighed, Mod og Mådehold, mens Kristendommen opererer med Tro, Håb og Kærlighed. Og sidst skal også Riddernes Orden nævnes i og med de udvidede Platons føromtalte Kardinaldyder med 8 Lyksaligheder defineret som Ydmyghed, Medlidenhed, Hengivenhed, Barmhjertighed, Renhed, Fred, Udholdenhed og Høflighed.

Høflighed er dydernes udspring

Og dermed lander jeg ved den første dyd, jeg vil tage op i serien; nemlig høflighed. Faktisk er høflighed ingen dyd – men den er kilden til alle de andre. Dydernes udspring kan i sig selv ikke være en dyd, for så ville den jo forudsætte et udspring, som den samtidigt ikke kan være. Forvirret? Det er faktisk enkelt. Aristoteles beskrev den lukkede cirkel således: ”Det man må have lært, før man kan gøre det, lærer vi ved at gøre det”. Den lukkede cirkel løses med et såkaldt a priori, som i dette tilfælde er høflighed. Vi foregiver at være dydige, når vi er høflige, men kan faktisk godt være onde samtidig. Høflighed er dermed den eneste dyd, der kan praktiseres samtidig med, at man handler umenneskeligt.

Kant beskrev, at høflighed læres gennem disciplin og opdragelse. Det får mennesket til at fremstå i det ydre, som det burde være indeni. Man bliver dydig ved at efterligne dyden. Høflighed er som sagt forudsætningen for dyder i et menneskes liv. Hvis høfligheden ikke fandtes skulle man være dydig for at blive det.

Høflighed i hverdagen

Høflighed er det venlige ’Goddag’ og ’Farvel’ ved arbejdsdagens begyndelse og afslutning. Det er interessant, hvor meget det betyder at komme ordentligt i gang med en dag og afslutte den på en god måde. Man kan vel ikke forestille sig at komme til en familiefest uden at sige pænt goddag og farvel? Ikke desto mindre er der mange arbejdspladser, hvor en banalitet som denne er ganske forsømt. Så leg med det. Giv hånden til dine nærmeste kollegaer hver gang du møder og hver gang du går hjem i en uge i træk. Se hvordan det virker. For nogle vil det virke akavet, for andre vil det være en særdeles velkommen rutine.

Høflighed er den ordentlige måde at omgås hinanden, som bedst aflæses i den tone, vi vælger at bruge i vores sprog, den gestus vi vælger at ledsage vores interaktion med, og de ritualer vi har i forbindelse med alt fra møder, samtaler og frokosten i kantinen til firmafesten og servicen overfor kunderne.

Vær opmærksom på, hvordan høflige fraser og vendinger signalerer opmærksomhed og respekt. Hvem vil ikke gerne tiltales høfligt og være genstand for interesseret opmærksomhed? Atter er det tankevækkende i hvor høj grad selvfølgeligheder overses på mange arbejdspladser. Hvorfor ikke stikke hovedet ud i køkkenet og sige tak for mad til personalet i kantinen? Hvorfor ikke trække stolen ud for en kollega? Hvorfor ikke give et kompliment i forbindelse med et møde? Det kan selvfølgelig tage overhånd. Tager man høflighed for alvorligt bliver den oprigtighedens modsætning. Hellere for ærlig til at være høflig end for høflig til at være ærlig. Ellers bliver høflighed et ritual uden en gud.

Men praktiseret fra en autentisk position er høflighed en mulighed for at vise vores kollegaer og kunder et nærvær som er guld værd.

Tankens kraft – Ordets magt

af
Peter Maxsø

Hvor meget betyder de tanker, vi har, og de ord, der konstant kører rundt i hovedet på os, for vores livskvalitet og livsudfoldelse? Den romerske digter Ovid fortalte i sin tid om kunstneren Pygmalion, der efter lang tids ensomhed udskar en kvindestatue i elfenben. Statuen gjorde så stort et indtryk på Pygmalion, at han forelskede sig i den. Derfor bad han guderne om, at måtte få en hustru af tilsvarende skønhed. Venus forstod hans ønske, og gav liv til elfenbenspigen, som Pygmalion følgende giftede sig med.

Det er en ofte citeret myte, der illustrerer, hvor kraftfulde vores tanker kan være. Siden har fænomenet haft mange andre afskygninger. Den tyskfødte forsker Robert Rosenthal blev i sidste århundrede bl.a. kendt for sine forsøg med selvopfyldende profetier. Forskningen gik ud på at påvise, at vores forhåndsindstilling til tingene er med til skabe resultaterne og konklusionerne i den sidste ende. Hvis et hold lærere bliver orienteret om at en bestemt gruppe af eleverne er udpræget intelligente, vil de blive behandlet og bedømt således. Studierne ledte til begrebet Rosenthal-effekten, og er siden også blevet kaldt Pygmalion-effekten.

Overbevisninger

I dag er ’loven om tiltrækning’ en populær strømning, og mange andre begreber er associeret med fokus på tankens kraft. Fælles for dem er, at vores overbevisninger er med til skabe vores virkelighed. Vores overbevisninger, holdninger og fordomme sætter med andre ord dagsordenen for, måden vi omgås andre mennesker. Tankens kraft er ensbetydende med, at det, vi vælger at tænke om tingene, også definerer vores oplevelser af dem. Hvis ’mandag morgen’ betragtes som træg, er der store chancer for, at den også bliver det. På samme måde kan en forestilling om et andet menneske i høj grad farve det gensidige samspil. Det kan være en begrænsende faktor for en konstruktiv dialog mennesker imellem.

Derfor bliver opgaven at ændre ugunstige holdninger og fordomme og give redskaber til at vende de negative spiraler, vi løbende vikler os selv og andre ind i. Når vi i stedet vender blikket og opmærksomheden mod positive spiraler giver det en selvforstærkende effekt.

Det giver nemlig større mulighed for at skabe forandringer. Det bidrager til åbenhed og optimisme, og fører til et bedre arbejdsmiljø og større generel tilfredshed.

Faldgruber

Der er visse ting, der er værd at være opmærksom på, når vi masserer vores tanker for at blive mere smidige i forestillingsevnen.

Vær opmærksom på, at vi ofte tillægger andre mennesker deres intentioner. Når vi vurderer en anden persons handlinger oplever vi samtidig deres hensigter, intentioner og formål. Vi antager, at der er en bagtanke og vi har en tendens til at tolke på den. Derfor kan det være en god idé at være en tand mere nysgerrig på de antagelser, vi har om andres intentioner.

En anden tendens er, at vi tolker andre menneskers handlinger som identiske med deres personlig egenskaber, tanker og følelser. De er så at sige, hvad de gør.

Derudover skal vi også være opmærksomme på, at vi oplever andres handlinger brudstykkevis og selv skaber selv helheden. Vi slutter tolkninger ud fra brudstykker. Oplevelsen af ét handlingsresultat kan være afgørende for, hvordan hele personligheden vurderes. Vi vælger handlinger ud, som vi synes er vigtige for at forstå den andens personlighed.

Derfor kan der også ofte ske skred i hverdagslogikken, hvor vi begynder med én oplevelse og derefter lader os rive med af vores antagelser for til sidst at ende et helt andet sted end vi begyndte.

Det var ham der startede - Hans handling er årsag til min - Hvad jeg gør er hans skyld - Det var også hans hensigt - Han må ændre sig først.

Vi baserer med andre ord vores vurdering af andre på en lang række antagelser, som i sidste ende bygger på vores forestillingsevne.

Det er derfor vigtigt, at du hele tiden træner og udvikler din evne til at forestille dig andres intentioner mm.

Muligheder

En essentiel metode til at arbejde med overbevisninger, holdninger og fordomme går via måden, vi bruger sproget på.

>>Vi skal bruge ordets magt til at forandre såvel den ydre som den indre dialog.

>>Vi skal tale pænt til og om os selv og andre mennesker.

>>Vi skal forandre vores overbevisninger og holdninger ved at være helt præcise og konstruktive i den måde, vi vælger at formulere ordlyden og beskrivelsen af vores ’verdensbilleder’ på.

Et par gode råd i det ærinde er:

>>Bred perspektivet ud - I stedet for at dyrke den smalle historie, så vælg et mere rigt og bredere syn på tingene

>>Benyt et konstruktivt ordvalg – I stedet for et underskudssprog med ord, der dræner, så benyt ord, der forløser og nærer

>>Vær nysgerrig – I stedet for at ’være gift’ med antagelser, så ’flirt’ kun med dem

Tanken har kraft og ordet har magt. Derfor er det at tænke og tale klart ikke blot en mulighed, men også et ansvar og et privilegium, vi har til rådighed. Et privilegium vi kan vælge at bruge til at skabe overbevisninger og holdninger, der får Verden til at være et fantastisk og spændende sted at være.

Mere end blot mavefornemmelser?

af
Peter Maxsø

Har du nogensinde tænkt over hvor mavefornemmelsen egentligt er lokaliseret? Er det ved solar plexus? Ved navlen? Lige under venstre ribbenskant? Eller er det måske en fornemmelse, der sidder et ikke nærmere defineret sted i kroppen?

Det er blevet populært at henvise til mavefornemmelsen, som en måde at legitimere og forklare sine beslutninger på. Det er ikke mange år siden, at et begreb af den slags blev kategoriseret som mindre relevant og i visse tilfælde endda som det rene hokus pokus. Men efterhånden har det vundet indpas i det daglige sprogbrug, og må siges at være endog meget udbredt. Vi oplever ledere, der lancerer alt fra strategiplaner og værdigrundlag til forandringsledelse og arbejdsmiljøtiltag ud fra, at der er tale om valg baseret på ’mavefornemmelser’.

Men hvad dækker begrebet over? Er det blot et modefænomen (sandsynligvis)? Er det et fornuftigt begreb (kommer an på, hvordan det bliver brugt)? Og kan det blive endnu mere præcist (helt sikkert)?

Kropslig intelligens

Intuition er nok det tætteste man kan komme på et associeret begreb. Det interessante er, at i visse kulturer er intuitionen knyttet til billedet af et tredje øje. Andre opererer med at følge sit hjerte. Mens andre igen taler om en beslutnings- og handlekraft, der udspringer fra solar plexus. Alt i alt kredser disse om kroppen som et instrument for bevidste valg.

At kroppen har en intelligens er en strømning, som har vundet en del terræn de seneste årtier. Howard Gardner har med sin teori om menneskets mange intelligenser for længst sat begrebet på landkortet og givet det forskningsbaseret tyngde (find hans bog på Saxo). I kølvandet på hans meget populære formidling er kommet en lang række lignende udgivelser, der føjer til tankerne om, at kroppen kan fungere som en forlænget del af hjernens bevidsthed. En af de nyeste udgivelser er den danske socialpsykolog og Manuvisionbehandler Kristoffer Glavind Kjær, der kort og klart har kaldt sin bog Kropslig Intelligens (læs mere om Kristoffer og hans bog).

Fælles for de forskellige publikationer er pointen om, at det ikke er tilstrækkeligt kun at fokusere på fornuft og logisk-matematisk intelligens. Det gælder altså både om at kunne tænke og mærke efter for at kunne træffe bedre valg og beslutninger.

Navigationssystem

Man kan nærmest tale om et navigationssystem, der tillader os at bruge flere forskellige parametre at basere vores valg på. Mavefornemmelsen er blevet synonym for lige præcis den trend. Det er blevet parolen for at kunne legitimere sine beslutninger på andet en excel-ark og rationaliseringstraditioner. Mavefornemmelsen er blevet ambassadør og foregangsbegreb for at kunne tale om flere intelligenser og mere nuancerede valg.

Næste skridt må være at præcisere begrebet, så det bliver endnu lettere at anvende og forstå. Ellers kan vi risikere, at når først trenden hører op, så ender mavefornemmelsen sin tilværelse som et pensioneret og forslidt begreb.

Det kan undgås ved dels at være meget opmærksom på, hvornår man bruger begrebet og dels ved at føje endnu flere rammende og uddybende begreber til listen af kropslige intelligensparametre.

>>Undgå begrebs-inflation: Brug kun begreber, når de er relevante, og ikke bare fordi de er moderne.

>>Vær i stedet opmærksom på variation: Hvis det er muligt, så benyt gerne synonymer, associationer, andre metaforer og analogier. Der er mange andre måder at beskrive mavefornemmelsen på.

>>Kropslig intelligens er mere end blot mavefornemmelser: Der er mange andre fornemmelser end mavefornemmelsen og disse er mindst lige så relevante. Alle reaktioner rummer information, som kan tolkes og bruges mere bevidst.

Ikke flere strandede hvaler – fra hensigt til handling

af Peter Maxsø

For nyligt udtalte en af vores deltagere på et seminar, at hun gerne så, at den igangsatte udviklingsproces ikke endte som ’en strandet hval’, og tilføjede; ”ligesom alle de andre processer tidligere”.

Det er en opfattelse, som vi tit møder i henhold til forandrings- og udviklingsprocesser. En form for procesmistillid eller træghed. En udbredt oplevelse af, at det ikke betaler sig at deltage aktivt i at formulere gode hensigter, hvis de alligevel ikke bliver omsat til handlinger.

Fra skyld til løsninger
Der kan være mange måder at diagnosticere manglende forandringsparathed på. Det kan give sig udslag i mistillid, modstand, brok, manglende samarbejdsvilje osv. Der kan også være mange årsager til, at disse symptomer viser sig. Der kan være mange forudgående oplevelser, som bliver rettesnor for de kommende. Der kan være erfaringer med i bagagen, som farver interessen for at ville begive sig ud på nye og spændende ’eventyr’. ”Det har vi prøvet”. ”Det virker ikke her”. ”Ledelsen er ikke lydhør” osv.

Alt i alt er både symptomer og årsager dog mindre relevant, hvis fokus skal lægges på at forvandle hensigt til handling. Ikke at det er irrelevant. Det er blot mindre relevant. Det handler ikke om at placere skyld, men snarere om at finde løsninger. Hvis vi i stedet for at lede efter årsags- og virkningssammenhænge i forbindelse med tidligere - og muligvis strandede - processer, bruger tiden på at udarbejde mere bæredygtige procesplaner, så kan det være at mistilliden og andre modvillige røster forstummer.

Processer, der passer
Det drejer sig i sin enkelhed om ’processer, der passer’ for nu at låne et udtryk fra en af mine kære kollegaer. Om processer, der:

Er langsigtede – og ikke kortsigtede.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser har et perspektiv, der hedder 7 generationer?

Er involverende – og ikke dikterende.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser inddrager alle involverede aktører aktivt?

Bygger på dialog – og ikke på monolog.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser rummer timevis af refleksive dialoger?

Koordinerer forskellige meninger (multivers) – og ikke søger efter en sandhed (univers).
Hvad sker der, når udviklingsprocesser giver plads til mange forskellige ’sandheder’?

Integrerer handlingsplaner – og ikke hensigtserklæringer.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser giver sig udslag i konkrete og synlige aktiviteter?

Af dig som leder, kræver det bl.a. beslutninger om:

At allokere de nødvendige ressourcer til projektet – tid og penge. Hvis ’processer, der passer’ lyder dyre, så prøv at lave en cost-benefit analyse på ’processer, der ikke passer’!

At vælge den rette eksterne eller interne samarbejdspartner, som kan designe og facilitere de rette procesdesign.

Og at udvikle de rette kompetencer i organisationen til at være tovholdere på konkrete og synlige aktiviteter.

Mening med galskaben
Når det så er sagt kommer en anden og velsagtens ligeså vigtig disciplin:

- At turde tro på, at beslutningerne er gode. Bevægelsen fra hensigt til handling kan kræve mod.
- At stå på mål for beslutningerne og kæmpe for dem. Også når modstanden rammer.
- At fastholde kursen, når eventuelle tidligere tiders frustrationer over ’strandede hvaler’ viser sig.

At turde tro kan for nogen være et begreb, der ikke resonerer. Så lad os sidestille det med at gide, eller ville. Eller sætte det i selskab med begreber som engagement og motivation. At processen har den status, som er nødvendig for at skabe engagerede og motiverede aktører.

I sidste ende er det, der sikrer, at vi tør, gider, vil, er engagerede og motiverede, at vi oplever mening med processen. Meningen er ikke givet på forhånd, den er ikke defineret af dig som leder, og der er ikke én sand mening. Meningen, eller meningerne for at være mere præcis, fremstår kun gennem involvering af aktører, tid til refleksive dialoger, rum til forskellige ’sandheder’ og synlige, konkrete forandringer, der netop genererer endnu mere mod, vilje, engagement og motivation.

Det er din opgave som leder, at skabe rammerne for, at I sammen kan sætte den rette kurs, så I ikke strander.

Vejrmelding - Fra gråt og diset til klart og solrigt!

af Peter Maxsø

Hvordan vil det se ud, hvis du som leder hver dag har et overblik over stemningen, energiniveauet, motivationen og den generelle tilstand hos de mennesker, som du arbejder sammen med? Hvis du hver dag så at sige får en vejrmelding, som giver en indikation af, hvad du kan forvente og hvad du skal tage højde for? Om det bliver en grå og diset dag. Eller om det bliver klart og solrigt.

Det kræver ikke mere end blot en runde på få minutter én gang om dagen, hvor medarbejderne i et givent team leverer hver deres version af ’dagens vejr’ og dermed forstået stemning, energiniveau, motivation og generel tilstand. En status. En briefing. Et helikopterperspektiv. Derfra kan du, som leder, sammen med medarbejderne i teamet, begive dig ud i dagens aktiviteter med en prognose og en bedre fornemmelse af, hvad der kan forventes, og hvad der skal tages højde for.

Som med vejret kan både stemning, energiniveau, motivation og generel tilstand ændre sig i løbet af en dag, men der er som regel tale om mindre forandringer, som er nemmere at tilpasse sig under, når man i forvejen er godt forberedt og ’klædt ordentligt på’. For som man siger findes der ikke ’dårligt vejr, men kun dårlige klæ’r’.

Vejrmelding i praksis
Vejrmelding er en enkel kommunikationsøvelse, som kan benyttes løsrevet eller i forbindelse med møder, gruppearbejde og andre former for sociale samarbejdsfora, hvor det, at skabe en fælles forståelse og et overblik over deltagernes interne psykodynamik, er frugtbart. Vejrmelding er en metode, hvor hver enkelt deltager i en gruppe briefer de andre om vedkommendes tilstand.

Hvor dybdegående beskrivelserne skal være, varierer fra gruppe til gruppe. I nogle tilfælde er det nok at give en enkel og hverdagsagtig orientering. Eks.: ”Jeg er har det mindre godt/godt/meget godt”. I andre tilfælde er det passende at føje nogle lag til og inddele i fysisk, psykisk og social status. Eks.: ”Fysisk har jeg det godt. Lidt træt oven på opstart efter ferie. Psykisk er jeg glad og spændt på næste uges projektarbejde. Socialt befinder jeg mig godt i gruppen, og er klar til at gøre en ekstra indsats, hvis det behøves.” I helt tredje tilfælde kan det være en fordel at give plads til at beskrive tilstanden endnu mere udførligt og personligt.

Vejrmelding er en måde at tegne et ’vejrkort’ og få et overblik over en given gruppes fælles tilstand, hvad angår deltagernes humør og ressourcer.

Sådan kommer du i gang
I begyndelsen kan det være en god idé at have en professionel facilitator, der leder slagets gang, men efter en indkøringsfase kan teamet let føre rutinerne videre. Udpeg en ordstyrer, der sætter runden i gang og derefter sørger for at nogle enkle spilleregler bliver overholdt.

3 gode spilleregler:

1. Der er taleret og lyttepligt. Når en deltager orienterer er der ingen afbrydelser eller kommentarer fra de andre. Dette kan lettest vedligeholdes ved at have en såkaldt ’Talking stick’. Hvad enten der er tale om den ene eller anden genstand, tjener den det formål at illustrere den talendes ret til at orientere uden afbrydelser eller kommentarer fra de andre i gruppen.

2. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Det er den enkeltes egen personlige ’vejrmelding’, og hvad der er sandt for vedkommende, der tæller. Vejrmeldingen er ikke et diskussionsforum, hvor en følelse eller en oplevelse er mere sand eller rigtig end en anden.

3. Det er tilladt at sige alt - undtagen at true med vold. Vejrmeldingen skal være et forum, hvor man kan få luft for stort set alt. Så længe der er tale om ikke-voldelig kommunikation. Dvs. at der ikke må indgå truende eller anden lignende destruktiv form for kommunikation.

Hvis I får brug for at kommentere eller samle op på dele af vejrmeldingen efterfølgende, foregår dette, når runden er færdig, og dermed når vejrmeldingen er slut. Man træder så at sige ud af vejrmeldingen og ind i et ’andet rum’ for dialog.

Ordstyreren sætter runden i gang ved at ridse spillereglerne op, og beder dernæst deltagerne om at bruge 1-2 minutter på at tænke og mærke efter for at kunne beskrive lige netop deres ’vejrmelding’. Oplægget er at bruge de 1-2 minutter på at finde få og relevante overskrifter til beskrivelsen.

Når vejrmeldingen er en integreret del af hverdagen i din gruppe, vil det sjældent tage mere end 30 sekunder per deltager at orientere.

Fordele og udbytte
Vejrmelding er en effektiv metode til:

- At træne kommunikationsevner
- At træne social og følelsesmæssig intelligens
- At styrke de empatiske evner
- At styrke følelsen af samhørighed og fællesskab
- At skabe et fælles sprog
- At afstemme forventninger
- At videndele og skabe et overblik over de personlige ressourcer for derved at kunne prioritere og uddelegere mere hensigtsmæssigt

Det er desuden medvirkende til:

- At begrænse misforståelser
- At forebygge brok og sladder
- At styrke nærværet
- At styrke tolerancen og rummeligheden, samt det at give plads til hinanden

Vær ren i dit ord

af
Peter Maxsø

Hvad vil det egentligt sige at være ren i sit ord? For nogle lyder det måske en smule helligt eller puritansk. For andre kan det være en befriende måde at forebygge og undgå diverse problemer, der kan opstå på en arbejdsplads. Således kunne det at være ren i sit ord eksempelvis tolkes som at undgå at bidrage til sladder. At lade være med at tale ud gennem sidebenene. Det kunne også passende være, når man dropper hentydningerne, går udenom ironi og holder sig fra sarkasme. Det er når man ikke taler ned til andre eller ikke sviner nogen til. Når man undgår at lave sjov på andres bekostning.

Frem for alt er det at være ærlig, tydelig og klar i sin tale. Og samtidig er det væsentligt at kropssproget og betoningen er i tråd med det talte ord. For det nytter ikke noget at holde sig til et juridisk og korrekt valg af ord, hvis alt andet signalerer det modsatte. Man kan faktisk tale om, at det er muligt at både være ironisk, sarkastisk og alt det ovenstående med sit blotte kropssprog.

De 4 leveregler

Forfatteren Don Miguel Ruiz foreslår i sin bog ‘De 4 leveregler‘ forskellige principper til at gøre op med mange af begrænsende holdninger og handlinger, som er med til skabe unødvendig lidelse. De 4 leveregler er baseret på gammel toltekisk visdom. Toltekerne var en del af det oprindelige folk i Mexico, og de var kendte som ”de vidende mennesker”. De var forskere og kunstnere, som dannede et samfund for at udforske og bevare forfædrenes viden og praksis. Den første og vigtigste af de 4 leveregler er netop ’at være ren i sit ord’. Det er også den sværeste, fordi den kræver konstant opmærksomhed og vedligeholdelse.

Mit sprogs grænser er min verdens grænser - Wittgenstein

Den østrigske filosof Wittgenstein udtrykte, at sprogets grænser er lig med verdens grænser. At italesættelsen er selve det at skabe liv. Ordet er en styrke. Det er den magt man kan udtrykke og meddele sig med. Det er ordet, der rammer vores tanker ind. I biblen hedder det sågar, at “I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud”. Så der er grund til at overveje sit ord og benytte det med omtanke. For lige så vel som ord kan definere de smukkeste oplevelser og sætte de mest fantastiske drømme i søen, ligeledes kan det ødelægge alt og efterlade mennesker og kulturer i ren ødelæggelse. Ordet kan mediere og skabe fred mellem stridende parter. Ordet kan skabe visioner og får folk til at stræbe efter dem. Tænk bare på, hvor effektfuldt det er med paroler og fraser.

Ikke blot af ovenstående årsager, men af så mange andre grunde efterlader det os med en pligt og et ansvar i at være rene i vores ord. At være autentiske, troværdige og uforfalskede. Det kræver at intentionerne og motiverne bag vores udsagn er velreflekterede og velmente. Det betyder ikke, at det er enden på diskussioner, konflikter, uoverensstemmelser og andre nødvendige dele af vores kultur. Det betyder blot, at vejen ud af uoverensstemmelserne bør være via et rent og ægte ord. Et ord, hvor vi tør lade være med at ty til feje tricks eller lignende for at få ret, men i stedet insisterer på at blive forstået gennem gensidig tillid og respekt.

Læs ‘De 4 leveregler‘ af Don Miguel Ruiz.

God kost - Bedre ledelse

af
Peter Maxsø

Vil du gerne have mere energi og overskud i privatliv og karriere? Vil du gerne have en bedre ansigtskulør, vågne op og være frisk, have længere lunte og generelt kunne tackle flere af hverdagens udfordringer? Så ligger der uanede muligheder for at nå de mål og den tilstand ved at spise ordentligt, drikke godt med vand og undgå stimulanser såsom kaffe, sukker, nikotin og alkohol.

Vælg den rette livsstil

I et øjebliks klarhed kunne man endda fristes til at foreslå sammenhængen mellem en velfungerende fordøjelse og høj livskvalitet. Når fordøjelsen virker er vi friskere, skarpere, mere koncentrerede og har et energiniveau, der gør os i stand til at præstere bedre. Hvis vi vælger at bruge det overskud til at realisere vores behov, ønsker og prioriteter, er det en endog meget stor sandsynlighed for, at vores livskvalitet stiger.

Den rette livsstil gør kroppen modstandsdygtig over for sygdom, stress, manglende overskud og hurtig aldring. Desuden øges hukommelse, koncentration, indlæring, effektivitet og produktivitet.

Men hvad er den rette livsstil? Mange sundhedseksperter har deres bud og ofte bliver de både dyrket og kritiseret for at være sundhedsapostle og –prædikanter. Man kan mene om det, hvad man vil, men midt i deres velmente råd kan man med fordel finde en del fællestræk. Helt indlysende er det at få gode og ernæringsrigtige måltider indtaget i ro og orden. En god og solid morgenmad til at begynde dagen på. En frokost, der vedligeholder energiniveauet samt et aftenmåltid, der sikrer nattesøvnen samt ruster os til den forestående dags nye udfordringer.

“Kroppen er vores have. Viljen vores gartner.”
- William Shakespeare

“Kroppen er vores have. Viljen vores gartner.”

Det sagde Shakespeare. Alt for ofte tilsidesættes den tanke og mange vælger den hurtige løsning, takeaway, hurtige kalorier og dårlige ernæringskilder. Og det er endda ikke det værste. Det værste er helt at droppe måltiderne. Vi kan ikke præstere optimalt på kaffe og snickers. Desværre er der mange, der tror det. Måltiderne skal have status og være ophøjet til de tidspunkter, hvor vi genopbygger energidepoterne, så vi kan løse vores arbejdsopgaver tilfredsstillende og effektivt.

Gode måltider er enkle. Det gælder om at få gode råvarer. At variere kosten. At få varme måltider. At have tid til at indtage dem. At tygge maden. At trække vejret mens vi spiser. Og ikke mindst at beslutte os for, at måltiderne er vigtige. Ikke fordi sundhedsprædikanterne siger det, ikke fordi lægerne anbefaler det, ikke fordi vores forældre lærte os det, men først og fremmest, fordi vi ved, at det kommer tifold igen, når vi plejer os selv og vores ressourcer. Fordi vi dybtfølt ønsker at passe på os selv.

Drik godt med vand og begræns brugen af stimulanser

Gode måltider indtaget i fred og fordragelighed gør det ikke alene. Væskebalancen spiller ligeledes en stor rolle, og her kan det ligeledes være nødvendigt at understrege få og enkle pointer. De fleste råd peger i retning af at få rigeligt med vand i løbet af en dag, og samtidigt begrænse indtaget af kaffe, sodavand og andre sukkerholdige drikke. Og mens vi er ved stimulanserne kan vi i samme åndedrag med fordel begrænse indtaget af både nikotin, alkohol og sukker, hvis vi gerne vil præstere det optimale og generere et personligt overskud.

Sandheden er ofte svær at gribe og derfor fralægger mange mennesker sig ansvaret for deres livsstil med undskyldningen om, at det ikke er til at blive klog på. Men sandheden er derude. Eller måske nærmere derinde. Der er mange rapporter. Mange undersøgelser. Mange eksperter. Men der er kun én sandhed og den er inde i dig. Brug den.

Nogle stemmer fra ekspertkoret:

1. Få 3 gode og fulde måltider med en god fordeling mellem kulhydrat (40%), protein (40%) og fedt (20%).
2. Drik rigeligt med vand i løbet af dagen. Gerne 1½ til 2 liter.
3. Undgå eller begræns stimulanser såsom kaffe, sort te, slik og søde sager, nikotin samt alkohol.
4. Lav en kostdagbog og læg mærke til, om du har skjulte afhængigheder. De ting, som giver dig dårlig samvittighed, er værd at undgå.

Finanskrise - Nøglen til nærvær?

af
Peter Maxsø

Ordet krise kan i sin oprindelige græske betydning tolkes som et ’vendepunkt’. Eller mere konkret en ny tilstand eller forandring, der er forbundet med at beslutte sig for en forskel. En krise kan være en mulighed for vækst og modning, hvis det gribes sådan an. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og kriser er ikke altid dårligt.

Finanskrisen kradser og det kan være fristende at gå i panik. Men det behøver vi måske langt fra at gøre. Tværtimod kan det være nøglen til nærvær og på sigt løsningen på rekrutteringsproblemer, stress, sygefravær og andre af de symptomer, som det høje tempo, vi længe bevæget os i, har medført. Vi kan måske oven i købet drage nogle erfaringer, som kan være frugtbare i intentionen om at have mere fordybelse og kvalitet i vores arbejdsliv. Meget lærte vi af dotcom-boblen, der bristede, og som på mange måder minder om den situation, vi står i i dag. Vi lærte bl.a., at alt ikke går kontinuerligt fremad. At ensidig vækst ikke altid er positivt. At mennesker og organisationer bevæger sig i ’sværme’. Og at højt tempo med mange forandringer kan føre til et kollaps, når mega-maskineriets motor overophedes.

Prioriter langsommeligheden

Ro og fordybelse derimod gør, at vi er opmærksomme på at sørge for pauser, ro og restitution. Vi kan prioritere ro og balance som grundlag for reel fordybelse, og vi kan opdage, at fordybelse er nødvendig for at skabe de bedste resultater. Vi kan prioritere langsommelighed, hvor det kan lade sig gøre, da det forebygger fejl, misforståelser og dårligt helbred. Og alt i alt kan vi bruge den ’tvungne knaphed’ til at være kreative.

Mangel på nød truer nemlig kreativiteten. Derfor kan en tilstand af tvungen knaphed være befordrende for at skabe nye idéer og finde alternative veje. Kriser kan udløse stor kreativitet. Under Apollo 13 missionen opstod en stor krise med kuldioxid i luften i kabinen. Et hold teknikere på jorden fandt de ting frem, som de vidste, de havde for hånden i rumskibet. Herefter improviserede de en løsning til at rense luften, og formidlede løsningen til astronauterne, så de kunne bygge en lignende foranstaltning.

Tvungen knaphed er innovationsfremmende. Man kan overveje om det er muligt at løse et problem med den samme metodik, som har skabt problemet i første instans. Mennesket skal tage aktivt stilling til sin egen plads i fødekæden, og der viser den tvungne knaphed, som kriser medfører, sig som en kærkommen lejlighed. En lejlighed til at beslutte sig for at gøre noget anderledes og måske endda endnu bedre end før. Når vinden raser og vejret bider, har vi en tendens til at søge indad og finde en ro og fordybelse. Vejret raser ikke, fordi det vil os noget ondt. Kræfterne rejser sig for at skabe plads til, at noget nyt kan få plads. I cyklussens hellige navn kommer foråret altid igen.

Muligheder for forandring:

Udvis ro, når panikken breder sig, og slå koldt vand i blodet. Ofte er de fleste reaktioner på krisesituationer irrationelle og ugennemtænkte. Vi smitter hinanden og reproducerer ofte de paroler, der breder sig.

Brug et overskudsordvalg i stedet for et sprogbrug præget af ’undergangstermer’. Sproget er med til både at optrappe og opløse tendenser.

Vælg et bredere perspektiv. I stedet for at anskue en situation fra en snæver vinkel kan et bedre overblik give større forståelse og flere handlemuligheder.

Lad idéerne flyde frit. Kriser kan få innovationen til at eksplodere. Giv plads til den.

Læs også: Jesper Bove-Nielsen: Corporate Kindergarten

Corporate Social Responsibility (CSR) - Buzzword eller Business?

af
Peter Maxsø











Corporate Social Responsibility. Etik. Moral. Værdibaseret ledelse. Social ansvarlighed. Bæredygtighed. Begreberne fyger gennem luften. Men hvad betyder det for os? Hvilken værdi har det for os i hverdagen? Og hvordan kan vi skabe en fælles forståelse og et fælles sprog om de store begreber, så det giver en effekt på arbejdspladsen? Hvordan kan vi undgå at CSR bliver et buzzword og i stedet bliver god business?

Det gælder om at kombinere et kvantitativt vækstfokus med en kvalitativ dimension uden at skuffe aktionærer, bestyrelser og andre interessenter. Og definere udbyttet af mellemmenneskelighed, dyder og etisk adfærd.

Den næste megatrend

Social ansvarlighed bliver den næste megatrend. En trang og en længsel efter at gøre gode gerninger for andre mennesker, presser sig på som en voldsom ny bølge. At være høflig. Gavmild. Ydmyg. Modig. Retfærdig. Tolerant. Og frem for alt et godt og ansvarligt menneske.

Social ansvarlighed er business i højeste potens! I første omgang er det blevet en god måde at sælge produkter på. Det frie marked er som regel hurtigt til at opfange tendenser, og i nogle af verdens største virksomheder kan man efterhånden ikke se om deres reklamekampagner skal sælge sko, burgere eller pointer fra FN’s seneste rapporter. MacDonalds har for nyligt plastret deres madbakker til med fortællinger om, hvor social bæredygtig deres kaffe er. Nikes kampagner kunne lige så vel være fra en hvilken som helst NGO, og stort set alle større virksomheder flirter heftigt med CSR.

Social ansvarlighed er prestige. Det har været en tur gennem den moderne ’brandingmaskine’ og ud er kommet et begreb med langt federe image og mere gennemslagskraft. Vi pumper penge i humanitære organisationer og laver gerne støttekoncerter, landsindsamlinger og charity events. Det giver Corporate Branding og er med til at sikre tiltrækning og fastholdelse af ansatte. Det skaber stolthed og loyalitet både indadtil i forhold til medarbejdere, og udadtil i forhold til markedet.

Den indre glød

Indenfor videnskaben taler man om en indre glød, der kan måles, når vi hjælper andre og praktiserer social ansvarlighed. Studier af mennesker, der er engageret i frivilligt og velgørende arbejde, har påvist, at deres hjælp og omsorg for andre giver dem et stærkere helbred og forlænger deres liv. Immunologien fortæller, at det at gøre gode ting er direkte med til at påvirke vores immunforsvar og hormonproduktion i en positiv retning. Og at vi oven i købet smitter hinanden på den gode måde. På samme måder erfarer mange virksomheder, der fx. gennemgår deres processer for at mindske udledningen af CO2, at bundlinien har særdeles godt af, at man tænker på miljøet.

Men det er kun begyndelsen – fænomenet stikker dybere, end vi lige kan se, og rummer en dybere bevidsthed. For hvis vi tager ansvar, kan vi faktisk profitmaksimere, samtidig med at vi skaber bæredygtige og langsigtede løsninger.

Sådan kommer du videre:

1. Udfordr antagelsen om, at man enten skal redde verden eller tjene penge. Der er masser af eksempler på, at de to ting kan hænge sammen.
2. Sæt CSR på dagsordenen i ledelsen. Alt behøver ikke dreje sig om kortsigtet produktion.
3. Tænk længere frem end 1 eller få år. Bæredygtighed på sigt betaler sig.
4. Uddan nøglepersoner i implementering af CSR-tiltag. Der skal forandringsagenter til at køre forankringsprocesser.
5. Synliggør tiltag. Det betaler sig. Det er god Corporate Branding og Company Karma!

Læs også bøgerne: Tania Ellis: ‘De nye pionerer’, Christian Stadil og Steen Hildebrandt: ‘Company karma’.

Slap dog af! - Og værn om pauserne

af Peter Maxsø

Hvor kan man være i fred, trække vejret frit og lade tankerne falde til ro? Hvor søger man hen, når det sociale samvær bliver påtrængende akavet, når bunkerne på skrivebordet vokser eller når indboksen konstant flyder over af ubesvarede mails? Når antallet af møder er langt over, hvad der er rimeligt, eller når der konstant farer mennesker ud og ind af ens kontor?

Timeout på toilettet?

På toilettet selvfølgelig. Toilettet giver ly for enhver mere eller mindre tilspidset situation. Musikfilosoffen Peter Bastian taler, foruden om sine timeouts på lokummet, også om sine stille stunder i fordybelsens tegn midt inde gletscherne på Island. Det er ikke svært at forestille sig stilheden, der nærmest bliver larmende i sin ekstreme form. Derinde finder han tid til og mulighed for at mærke sig selv og skabe et frirum.

Nu behøver behovet for en pause ikke altid være katalyseret af pres. Pauser er en naturlov. En selvfølge vi benytter os alt for lidt af, med al for megen stress til følge. Der bliver i det hele taget ikke værnet nok om pauserne, Bortset fra at dem, der har alt for mange og lange af slagsen, ender med at blive stresset over ikke at have noget at lave. Men for andre med nedsat evne til at koble fra, er det tid til at værne om den lille pause i ny og næ.

Restitution og præstation

Man kan groft sagt inddele balancen mellem restitution og præstation i to overordnede frekvenser: cirkadianer og ultradianer. De kaldes med et fælles ord for BRAC (Basic Rest and Activity Cycles) og er kortlagte biologiske rytmer. Kort fortalt er cirkadianer en cyklus, der varer et døgn, mens en ultradian ligger mellem 90-120 minutter. Rytmerne, hvoraf den korte ultradian er den mest interessante i denne sammenhæng, er med til at balancere hjerne, krop, hormonproduktion etc.

Oversat til praktisk anvendelighed kan man sige, at perioder med 90-120 minutters aktivitet bør afbrydes af en restitutionsfase på 15-20 minutter for at opnå den optimale balance mellem præstation og hvile. Med lidt hurtig hovedregning skal 1 times arbejde gerne afløses af 10 minutters restitution. Da mange ikke har den store tradition for at lytte til deres sanser og signaler i al almindelighed, kan man ikke regne med, at den vekslen bliver håndhævet.

Værn om dine pauser

Hvorfor har vi så svært ved at værne om pauserne? Er den eneste logiske konsekvens af ovenstående, at antallet af toiletbesøg vil stige for at værne om den lille pause i en hektisk hverdag? Forhåbentligt ikke. Men noget skal der gøres for ikke at brænde ud.

Jeg havde en gang en leder i behandling, der havde store problemer med stress, men selv da smerterne var på sit allerhøjeste havde hun stadig svært ved at tage en pause af og til. Selv frokosten blev indtaget foran computeren. Hun fortalte, at hendes manglende pauser skyldtes, at hun var bange for at hendes kollegaer ville opfatte hende som svag og at hun ville miste sin autoritet.

Check dine antagelser

Det er et eksempel på, at mange antagelser kan styre os, og at frygten for, hvad andre tænker om os, kan tage helt over. Det handler ikke om, at vi alle skal have flere og længere pauser. Der er allerede formelt set pauser nok på de fleste arbejdspladser. Vi skal blot værne om dem. Bruge dem ordentligt. Restituere for at kunne vende genopladet tilbage til produktionen.

At tage sig selv seriøst må være det mindste og første skridt.

5 veje til bedre pauser:

1. Planlæg pauser i din kalender og overhold dem! Sæt eventuelt en alarm til.
2. Forlad din plads og søg et andet sted hen. Gerne et sted med lys, luft og udsigt.
3. Træk vejret dybt og stræk kroppen.
4. Tal om og tænk på noget andet end det, du havde gang i før pausen.
5. Udforder dine antagelser om pausekulturen. Vi længes alle efter det lille mønsterbrud, og det betaler sig på alle planer - såvel fysisk, psykisk og socialt som økonomisk.

Læs også: James E. Loehr: ‘Indre styrke - Ydre ro’, Eugene Gendlin: ‘Fokusering’.