3 stykker affald om dagen

af
Peter Maxsø

Når min kompagnon Heinrich Johansen om ikke så længe drager til Canada for at afvikle sommerlejr for danske teenagere, er det bl.a. for at lære dem, hvordan de kan passe på naturen. Et af turens ritualer er hver dag at samle mindst 3 stykker affald op. Affald der ligesom i Danmark ligger og flyder i vejgrøfter og skovbund.

De unge synes i starten, at det er en meget mærkelig opgave. Der skal derfor en vis tilvænning til. Men i gentagelsens hellige navn og tillige i konkurrence med de andre på sommerlejren, ender det med at blive en legende let aktivitet, som giver de unge en masse at tænke over og at tale om.

Mentalt og kulturelt affald

Jeg har i forskellige sammenhænge fortalt historien som et eksempel på at vende negative holdninger til positive handlinger. Og på det seneste har en analogi om at samle ’mentalt og kulturelt affald’ op på arbejdspladsen også taget form. For det kan være både akut givende og på sigt positivt selvforstærkende, at fjerne de små stykker affald inden de bliver til store bunker af skrald, hvad enten der er tale om materielle stumper af plastic og pap eller mentale og kulturelle strømninger af brok og sladder.

Små stykker mentalt og kulturelt affald er alt fra brok og sladder til bagtaleri, sarkasme og negative historier om egen og andres adfærd osv. Det ender med at ligge og flyde, uanset om vi kan se det eller ej. Og det bliver til bunker, som vi til sidst mister motivationen, arbejdsglæden og produktiviteten af at skulle forholde os til.

Stig af hærgebussen

Som med affaldet i de Canadiske skove, kan det være uendeligt let at ignorere og fralægge sig ansvaret for at fjerne det mentale og kulturelle affald. For undskyldningen bliver, at det ikke er ens ansvar at samle det op, når nu man ikke har smidt det. Men lur mig, om vi ikke alle i ny og næ får ramt ved siden af affaldsspanden, om vi ikke af og til taber noget ispapir ved iskiosken, eller om vi ikke smider små stykker et og andet her og der?

Det skulle være mærkeligt, om vi ikke på samme måde kan finde på at affeje ansvaret for sladder, brok, sarkasme og lignende som værende andres problem, mens vi i andre situationer bevidst eller ubevidst kommer til at bidrage til en negativ stemning eller negative udtalelser om os selv og andre. Vi kommer - som en af vores kursister udtalte - til at stige på hærgebussen.

Så stig af hærgebussen!

Tag ansvar!

Tag ansvaret for, at vi alle kan være så uopmærksomme at smide små stykker affald, og at det gælder om at fjerne det inden det bliver til bunker, uanset om affaldet oprindeligt var dit eller ej. Det er god karma. Det er en cirkelkomposition, hvor vi alle bidrager til at holde orden.

Hvis vi alle hver dag fjerner 3 stykker mentalt og kulturelt affald i form af brok, sladder, bagtaleri, sarkasme og negative holdninger, så kan vi få et arbejdsmiljø, der bærer præg af ordentlighed. Vi får en mental og kulturel hygiejne, der afspejler fælles ansvarlighed. Vi kunne måske ligefrem vælge at konkurrere om, hvem der kan samle mest skrald op! For ligesom med de unge på sommerlejr i Canadas skove får vi både noget at tænke over og at tale om.