Mere end blot mavefornemmelser?

af
Peter Maxsø

Har du nogensinde tænkt over hvor mavefornemmelsen egentligt er lokaliseret? Er det ved solar plexus? Ved navlen? Lige under venstre ribbenskant? Eller er det måske en fornemmelse, der sidder et ikke nærmere defineret sted i kroppen?

Det er blevet populært at henvise til mavefornemmelsen, som en måde at legitimere og forklare sine beslutninger på. Det er ikke mange år siden, at et begreb af den slags blev kategoriseret som mindre relevant og i visse tilfælde endda som det rene hokus pokus. Men efterhånden har det vundet indpas i det daglige sprogbrug, og må siges at være endog meget udbredt. Vi oplever ledere, der lancerer alt fra strategiplaner og værdigrundlag til forandringsledelse og arbejdsmiljøtiltag ud fra, at der er tale om valg baseret på ’mavefornemmelser’.

Men hvad dækker begrebet over? Er det blot et modefænomen (sandsynligvis)? Er det et fornuftigt begreb (kommer an på, hvordan det bliver brugt)? Og kan det blive endnu mere præcist (helt sikkert)?

Kropslig intelligens

Intuition er nok det tætteste man kan komme på et associeret begreb. Det interessante er, at i visse kulturer er intuitionen knyttet til billedet af et tredje øje. Andre opererer med at følge sit hjerte. Mens andre igen taler om en beslutnings- og handlekraft, der udspringer fra solar plexus. Alt i alt kredser disse om kroppen som et instrument for bevidste valg.

At kroppen har en intelligens er en strømning, som har vundet en del terræn de seneste årtier. Howard Gardner har med sin teori om menneskets mange intelligenser for længst sat begrebet på landkortet og givet det forskningsbaseret tyngde (find hans bog på Saxo). I kølvandet på hans meget populære formidling er kommet en lang række lignende udgivelser, der føjer til tankerne om, at kroppen kan fungere som en forlænget del af hjernens bevidsthed. En af de nyeste udgivelser er den danske socialpsykolog og Manuvisionbehandler Kristoffer Glavind Kjær, der kort og klart har kaldt sin bog Kropslig Intelligens (læs mere om Kristoffer og hans bog).

Fælles for de forskellige publikationer er pointen om, at det ikke er tilstrækkeligt kun at fokusere på fornuft og logisk-matematisk intelligens. Det gælder altså både om at kunne tænke og mærke efter for at kunne træffe bedre valg og beslutninger.

Navigationssystem

Man kan nærmest tale om et navigationssystem, der tillader os at bruge flere forskellige parametre at basere vores valg på. Mavefornemmelsen er blevet synonym for lige præcis den trend. Det er blevet parolen for at kunne legitimere sine beslutninger på andet en excel-ark og rationaliseringstraditioner. Mavefornemmelsen er blevet ambassadør og foregangsbegreb for at kunne tale om flere intelligenser og mere nuancerede valg.

Næste skridt må være at præcisere begrebet, så det bliver endnu lettere at anvende og forstå. Ellers kan vi risikere, at når først trenden hører op, så ender mavefornemmelsen sin tilværelse som et pensioneret og forslidt begreb.

Det kan undgås ved dels at være meget opmærksom på, hvornår man bruger begrebet og dels ved at føje endnu flere rammende og uddybende begreber til listen af kropslige intelligensparametre.

>>Undgå begrebs-inflation: Brug kun begreber, når de er relevante, og ikke bare fordi de er moderne.

>>Vær i stedet opmærksom på variation: Hvis det er muligt, så benyt gerne synonymer, associationer, andre metaforer og analogier. Der er mange andre måder at beskrive mavefornemmelsen på.

>>Kropslig intelligens er mere end blot mavefornemmelser: Der er mange andre fornemmelser end mavefornemmelsen og disse er mindst lige så relevante. Alle reaktioner rummer information, som kan tolkes og bruges mere bevidst.