Ikke flere strandede hvaler – fra hensigt til handling

af Peter Maxsø

For nyligt udtalte en af vores deltagere på et seminar, at hun gerne så, at den igangsatte udviklingsproces ikke endte som ’en strandet hval’, og tilføjede; ”ligesom alle de andre processer tidligere”.

Det er en opfattelse, som vi tit møder i henhold til forandrings- og udviklingsprocesser. En form for procesmistillid eller træghed. En udbredt oplevelse af, at det ikke betaler sig at deltage aktivt i at formulere gode hensigter, hvis de alligevel ikke bliver omsat til handlinger.

Fra skyld til løsninger
Der kan være mange måder at diagnosticere manglende forandringsparathed på. Det kan give sig udslag i mistillid, modstand, brok, manglende samarbejdsvilje osv. Der kan også være mange årsager til, at disse symptomer viser sig. Der kan være mange forudgående oplevelser, som bliver rettesnor for de kommende. Der kan være erfaringer med i bagagen, som farver interessen for at ville begive sig ud på nye og spændende ’eventyr’. ”Det har vi prøvet”. ”Det virker ikke her”. ”Ledelsen er ikke lydhør” osv.

Alt i alt er både symptomer og årsager dog mindre relevant, hvis fokus skal lægges på at forvandle hensigt til handling. Ikke at det er irrelevant. Det er blot mindre relevant. Det handler ikke om at placere skyld, men snarere om at finde løsninger. Hvis vi i stedet for at lede efter årsags- og virkningssammenhænge i forbindelse med tidligere - og muligvis strandede - processer, bruger tiden på at udarbejde mere bæredygtige procesplaner, så kan det være at mistilliden og andre modvillige røster forstummer.

Processer, der passer
Det drejer sig i sin enkelhed om ’processer, der passer’ for nu at låne et udtryk fra en af mine kære kollegaer. Om processer, der:

Er langsigtede – og ikke kortsigtede.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser har et perspektiv, der hedder 7 generationer?

Er involverende – og ikke dikterende.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser inddrager alle involverede aktører aktivt?

Bygger på dialog – og ikke på monolog.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser rummer timevis af refleksive dialoger?

Koordinerer forskellige meninger (multivers) – og ikke søger efter en sandhed (univers).
Hvad sker der, når udviklingsprocesser giver plads til mange forskellige ’sandheder’?

Integrerer handlingsplaner – og ikke hensigtserklæringer.
Hvad sker der, når udviklingsprocesser giver sig udslag i konkrete og synlige aktiviteter?

Af dig som leder, kræver det bl.a. beslutninger om:

At allokere de nødvendige ressourcer til projektet – tid og penge. Hvis ’processer, der passer’ lyder dyre, så prøv at lave en cost-benefit analyse på ’processer, der ikke passer’!

At vælge den rette eksterne eller interne samarbejdspartner, som kan designe og facilitere de rette procesdesign.

Og at udvikle de rette kompetencer i organisationen til at være tovholdere på konkrete og synlige aktiviteter.

Mening med galskaben
Når det så er sagt kommer en anden og velsagtens ligeså vigtig disciplin:

- At turde tro på, at beslutningerne er gode. Bevægelsen fra hensigt til handling kan kræve mod.
- At stå på mål for beslutningerne og kæmpe for dem. Også når modstanden rammer.
- At fastholde kursen, når eventuelle tidligere tiders frustrationer over ’strandede hvaler’ viser sig.

At turde tro kan for nogen være et begreb, der ikke resonerer. Så lad os sidestille det med at gide, eller ville. Eller sætte det i selskab med begreber som engagement og motivation. At processen har den status, som er nødvendig for at skabe engagerede og motiverede aktører.

I sidste ende er det, der sikrer, at vi tør, gider, vil, er engagerede og motiverede, at vi oplever mening med processen. Meningen er ikke givet på forhånd, den er ikke defineret af dig som leder, og der er ikke én sand mening. Meningen, eller meningerne for at være mere præcis, fremstår kun gennem involvering af aktører, tid til refleksive dialoger, rum til forskellige ’sandheder’ og synlige, konkrete forandringer, der netop genererer endnu mere mod, vilje, engagement og motivation.

Det er din opgave som leder, at skabe rammerne for, at I sammen kan sætte den rette kurs, så I ikke strander.