10 Lederdyder - Nr. 1 Høflighed

af
Peter Maxsø

I denne serie af indlæg vil jeg berøre 10 dyder og forsøge at skabe inspiration om, hvorfor dyder er et ledelsesværktøj, der kan skabe trivsel, samhørighed, arbejdsglæde og resultater.

Dyd er en egenskab, en særlig kraft. En plantes dyd kan være at helbrede. En knivs er at skære. Et menneskes er at ville og at handle menneskeligt. Når det kommer til knivens dyd er den uafhængig af, om den ligger i hånden på en morder eller en kok. Den bedste kniv er kendetegnet ved, at den skærer bedst. Menneskets særlige egenskab er at være menneskelig, og at være dydig bliver derfor en bestræbelse på at handle godt.

Dydernes historie

Babyer har givetvis ingen moral, men lærer om det onde (det man ikke må) og det der gør ondt (det farlige). Barnet lærer at skelne og begynder rejsen mod moralens tilblivelse. I begyndelsen er moral høflighed. Moral opstår som en inderliggjort høflighed. Høflighed (sådan gør man ikke) bliver til moral (sådan bør man ikke gøre). Gode manerer går forud for gode gerninger. Moral bliver således sjælens høflighed, personlig takt og indre etikette.

Allerede i Buddhismen blev en række centrale dyder beskrevet. Her var Gavmildhed, Tålmodighed, Flid, Koncentration og Visdom i fokus. Når disse dyder blev efterlevet var hypotesen, at det resulterede i indre rigdom, fred, værdighed, kontinuitet, forøget visdom og frihed.

Platon omtalte senere hen ofte kardinaldyderne Visdom, Retfærdighed, Mod og Mådehold, mens Kristendommen opererer med Tro, Håb og Kærlighed. Og sidst skal også Riddernes Orden nævnes i og med de udvidede Platons føromtalte Kardinaldyder med 8 Lyksaligheder defineret som Ydmyghed, Medlidenhed, Hengivenhed, Barmhjertighed, Renhed, Fred, Udholdenhed og Høflighed.

Høflighed er dydernes udspring

Og dermed lander jeg ved den første dyd, jeg vil tage op i serien; nemlig høflighed. Faktisk er høflighed ingen dyd – men den er kilden til alle de andre. Dydernes udspring kan i sig selv ikke være en dyd, for så ville den jo forudsætte et udspring, som den samtidigt ikke kan være. Forvirret? Det er faktisk enkelt. Aristoteles beskrev den lukkede cirkel således: ”Det man må have lært, før man kan gøre det, lærer vi ved at gøre det”. Den lukkede cirkel løses med et såkaldt a priori, som i dette tilfælde er høflighed. Vi foregiver at være dydige, når vi er høflige, men kan faktisk godt være onde samtidig. Høflighed er dermed den eneste dyd, der kan praktiseres samtidig med, at man handler umenneskeligt.

Kant beskrev, at høflighed læres gennem disciplin og opdragelse. Det får mennesket til at fremstå i det ydre, som det burde være indeni. Man bliver dydig ved at efterligne dyden. Høflighed er som sagt forudsætningen for dyder i et menneskes liv. Hvis høfligheden ikke fandtes skulle man være dydig for at blive det.

Høflighed i hverdagen

Høflighed er det venlige ’Goddag’ og ’Farvel’ ved arbejdsdagens begyndelse og afslutning. Det er interessant, hvor meget det betyder at komme ordentligt i gang med en dag og afslutte den på en god måde. Man kan vel ikke forestille sig at komme til en familiefest uden at sige pænt goddag og farvel? Ikke desto mindre er der mange arbejdspladser, hvor en banalitet som denne er ganske forsømt. Så leg med det. Giv hånden til dine nærmeste kollegaer hver gang du møder og hver gang du går hjem i en uge i træk. Se hvordan det virker. For nogle vil det virke akavet, for andre vil det være en særdeles velkommen rutine.

Høflighed er den ordentlige måde at omgås hinanden, som bedst aflæses i den tone, vi vælger at bruge i vores sprog, den gestus vi vælger at ledsage vores interaktion med, og de ritualer vi har i forbindelse med alt fra møder, samtaler og frokosten i kantinen til firmafesten og servicen overfor kunderne.

Vær opmærksom på, hvordan høflige fraser og vendinger signalerer opmærksomhed og respekt. Hvem vil ikke gerne tiltales høfligt og være genstand for interesseret opmærksomhed? Atter er det tankevækkende i hvor høj grad selvfølgeligheder overses på mange arbejdspladser. Hvorfor ikke stikke hovedet ud i køkkenet og sige tak for mad til personalet i kantinen? Hvorfor ikke trække stolen ud for en kollega? Hvorfor ikke give et kompliment i forbindelse med et møde? Det kan selvfølgelig tage overhånd. Tager man høflighed for alvorligt bliver den oprigtighedens modsætning. Hellere for ærlig til at være høflig end for høflig til at være ærlig. Ellers bliver høflighed et ritual uden en gud.

Men praktiseret fra en autentisk position er høflighed en mulighed for at vise vores kollegaer og kunder et nærvær som er guld værd.