Finanskrise - Nøglen til nærvær?

af
Peter Maxsø

Ordet krise kan i sin oprindelige græske betydning tolkes som et ’vendepunkt’. Eller mere konkret en ny tilstand eller forandring, der er forbundet med at beslutte sig for en forskel. En krise kan være en mulighed for vækst og modning, hvis det gribes sådan an. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og kriser er ikke altid dårligt.

Finanskrisen kradser og det kan være fristende at gå i panik. Men det behøver vi måske langt fra at gøre. Tværtimod kan det være nøglen til nærvær og på sigt løsningen på rekrutteringsproblemer, stress, sygefravær og andre af de symptomer, som det høje tempo, vi længe bevæget os i, har medført. Vi kan måske oven i købet drage nogle erfaringer, som kan være frugtbare i intentionen om at have mere fordybelse og kvalitet i vores arbejdsliv. Meget lærte vi af dotcom-boblen, der bristede, og som på mange måder minder om den situation, vi står i i dag. Vi lærte bl.a., at alt ikke går kontinuerligt fremad. At ensidig vækst ikke altid er positivt. At mennesker og organisationer bevæger sig i ’sværme’. Og at højt tempo med mange forandringer kan føre til et kollaps, når mega-maskineriets motor overophedes.

Prioriter langsommeligheden

Ro og fordybelse derimod gør, at vi er opmærksomme på at sørge for pauser, ro og restitution. Vi kan prioritere ro og balance som grundlag for reel fordybelse, og vi kan opdage, at fordybelse er nødvendig for at skabe de bedste resultater. Vi kan prioritere langsommelighed, hvor det kan lade sig gøre, da det forebygger fejl, misforståelser og dårligt helbred. Og alt i alt kan vi bruge den ’tvungne knaphed’ til at være kreative.

Mangel på nød truer nemlig kreativiteten. Derfor kan en tilstand af tvungen knaphed være befordrende for at skabe nye idéer og finde alternative veje. Kriser kan udløse stor kreativitet. Under Apollo 13 missionen opstod en stor krise med kuldioxid i luften i kabinen. Et hold teknikere på jorden fandt de ting frem, som de vidste, de havde for hånden i rumskibet. Herefter improviserede de en løsning til at rense luften, og formidlede løsningen til astronauterne, så de kunne bygge en lignende foranstaltning.

Tvungen knaphed er innovationsfremmende. Man kan overveje om det er muligt at løse et problem med den samme metodik, som har skabt problemet i første instans. Mennesket skal tage aktivt stilling til sin egen plads i fødekæden, og der viser den tvungne knaphed, som kriser medfører, sig som en kærkommen lejlighed. En lejlighed til at beslutte sig for at gøre noget anderledes og måske endda endnu bedre end før. Når vinden raser og vejret bider, har vi en tendens til at søge indad og finde en ro og fordybelse. Vejret raser ikke, fordi det vil os noget ondt. Kræfterne rejser sig for at skabe plads til, at noget nyt kan få plads. I cyklussens hellige navn kommer foråret altid igen.

Muligheder for forandring:

Udvis ro, når panikken breder sig, og slå koldt vand i blodet. Ofte er de fleste reaktioner på krisesituationer irrationelle og ugennemtænkte. Vi smitter hinanden og reproducerer ofte de paroler, der breder sig.

Brug et overskudsordvalg i stedet for et sprogbrug præget af ’undergangstermer’. Sproget er med til både at optrappe og opløse tendenser.

Vælg et bredere perspektiv. I stedet for at anskue en situation fra en snæver vinkel kan et bedre overblik give større forståelse og flere handlemuligheder.

Lad idéerne flyde frit. Kriser kan få innovationen til at eksplodere. Giv plads til den.

Læs også: Jesper Bove-Nielsen: Corporate Kindergarten